Artikel top billede

Rigspoliti: Derfor indgik vi Polsag-forlig med CSC

Rigspolitiet har indgået forlig med CSC. Økonomichefen fortæller, hvad forliget betyder.

Læs også:

CSC betaler politiet formue for at lukke Polsag-skandale

Nikolaj Veje, økonomidirektør hos Rigspolitiet, hvorfor har i indgået et forlig med CSC om Polsag?

"Vi skal jo ud af Polsag. Og det var nødvendigt for at få afsluttet samarbejdet med CSC omkring dette. Alternativet havde været at gå ind i en retssag."

"Vi er nået frem til et forlig her, som begge parter jo må formodes at være tilfredse med."

Hvorfor et forlig frem for en retssag om en erstatning? 

"For vores vedkommende er det fordi, vi vurderer, at det her resultat er mindst lige så godt som en retssag kunne have resulteret i."

"Man ved jo godt, at der er store ricisi forbundet med en retssag, og der er masser af tidsforbrug. Og derfor er vi nået frem til, at det her er mindst ligeså godt.

Hvad har Polsag-projektet kostet politiet?

"Vi har tidligere sagt, at det her har samlet set været udgifter for en halv milliard kroner, hvis vi tager vores interne omkostninger med også. Det er klart, at det er rigtig mange penge."

Kan du prøve at forklare læserne, hvad der sker mellem Politiet og CSC i forhold til penge som følge af det her forlig?

"Vi har lavet en aftale med CSC, hvor vi får en samlet kompensation på 136 millioner kroner, hvor vi får de 40 millioner kroner i form af økonomisk kompensation, og så har vi nogle forligselementer, som samlet set løber op i 96 millioner kroner, som har anden karakter."

"Og det kan jeg ikke gå meget i detaljer med, men grunden til at det er beskrevet på denne måde er, at hvis vi var gået ind i en retssag eller mere oplagt havde opsagt aftalen ensidigt, så ville der følge en række betalingsforpligtelser, som vi ville skulle honorere som følge af kontrakten. Og de forpligtelser er vi sluppet ud af. Så det er omkostninger, som vi ellers skulle have afholdt."

Læs alle Computerworlds artikler om Polsag her

Nu skal CSC betale de 136 millioner kroner. Hvor kommer de sidste millioner fra?

"Jamen, de bliver afskrevet. Det er penge, som er afholdt. Så dem er der ingen steder, man kan finde."

Så det beløb mellem 136 milloner kroner og en halv milliard kroner, det er væk, som forudset af ministeren?

"Ja, det er, som det hele tiden har været aftalt. Der er ikke noget økonomisk her, der er værre, end vi forestillede os, da vi i februar stod i situationen og besluttede os for at stoppe Polsag. Snarere tværtimod."

Læs også:

CSC betaler politiet formue for at lukke Polsag-skandale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer