Artikel top billede

Sådan bekæmper du bedst Nigeria-svindlerne

Træt af den endeløse strøm af Nigeria-breve? Se hvordan du bekæmper dem.

Igennem mange år har vi været plaget af de såkaldte Nigeria-svindlere, der spammer os med absurde forretningstilbud.

Indtil nu har svindlernes mange spammails vist sig lige så besværlige at slippe af med som dræbersneglene i de danske haver.

Men en ny forskningsrapport fra Microsoft, der så dagens lys i sidste uge, kan muligvis gemme på en løsning på problemet.

I forskningsrapporten bliver der argumenteret for, at Nigeria-svindlerne bevidst gør deres mails så absurde og utroværdige for at minimere antallet af henvendelser og dermed sikre sig, at dem der henvender sig er så godtroende og uoplyste, at de er perfekte ofre.

Hold svindlerne for nar

Men oplysningerne om, at det kan være stærkt omkostningsforøgende for svindlerne at skulle håndtere mange henvendelser, kan udstyre os med et effektivt våben mod Nigeria-svindlerne.

Det amerikanske magasin The New Yorker, mener, at vi kan bekæmpe svindlerne ved at holde dem for nar og svare på deres henvendelser, når vi modtager dem. 

Det er dog ikke nogen helt ny tanke. 

Som flere læsere også har gjort os opmærksom på, findes der en lang række internetfora, hvor såkaldte scambaiters har gjort det til en sport at tage svindlerne ved næsen og så at sige lave "kontra-svindel".

Som regel er scambaiternes mål at spille med på svindlernes mails og på den måde trække korrespondancerne i langdrag. 

Men ofte tager de også mere ekstreme metoder i brug. Nigeria-svindlerne er ofte desperate, og det udnytter de forskellige scambaiters til at få dem til at udføre bizarre handlinger.

Sådan bliver svindlerne fuppet

Eksempelvis kan du på sider som thescambaiter.com og 419eater.com se billeder, hvor svindlerne er blevet narret til at blive fotograferet, mens de står afklædte med underlige hatte og sjove skilte.

Der er også eksempler på, at de narrer svindlerne til at modtage pakker, hvor modtageren betaler for forsendelsen i den tro, at de skal modtage en sending bærbare computere.

Men i stedet modtager de en defekt kummefryser eller en bærbar computer lavet i pap.  

Kan du fuppe hackere?

Men kan denne form for kontra-svindel bruges mod andre end Nigeria-svindlere? 

I den førnævnte artikel fra The New Yorker bliver der spekuleret i, om virksomheder med fordel vil kunne bruge en lignende sikkerhedsstrategi, når de skal holde potentielle it-kriminelle fra døren.

Eksempelvis får en hacker som regel med det samme smidt en "access denied"-meddelelse i hovedet, når han indtaster et forkert password eller på anden måde forsøger at bryde ind i en virksomheds it-system.

Men kunne man forestille sig, at det vil være mere effektivt, hvis den it-kriminelle ikke bliver afvist, men i stedet bliver sendt ind i noget, der til forveksling ligner virksomhedens netværk.

På den måde kan svindleren spilde dyrebar tid i det falske univers, før han opdager, at han er blevet taget ved næsen.

Læs også: 

Derfor er Nigeria-svindlerne så snotdumme

Derfor skal du tage virus-panikken med et gran salt  




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere