Artikel top billede

Windows og Windows Phone smelter sammen

Microsofts nye mobilstyresystem, Windows Phone 8, bliver dybt integreret med Windows 8 til tablets og pc'er. Microsoft taler om en "delt kerne."

Læs også:

Fire producenter bakker op om ny Windows Phone 8

Computerworld News Service: Microsoft offentliggjorde onsdag aften, at selskabets kommende mobilstyresystem, Windows Phone 8, vil blive tæt forbundet med pc'er og tablets med Windows 8.

Selvom der hos mange er tvivl om Windows-telefonernes skæbne i en mobilverden, der er domineret af iPhone og Android, så arbejder Microsoft på at forbinde sit mobilstyresystemet med pc-styresystemet Windows, der på nuværende tidspunkt anvendes af 1,3 milliarder mennesker over hele verden.

"Windows 8's fremtid bliver en 'delt kerne' mellem Windows Phone 8 og Windows 8," udtaler produktchef for Windows Phone 8, Joe Belfiore.

Med det mener han tilsyneladende, at de to styresystemer kommer til at få den samme kerne, det samme filsystem, de samme multimedie-apps og den samme grafiske understøttelse.

Applikationer til Windows-telefonerne vil således i fremtiden også fungere på desktop-pc'er og tablets. Brugerne vil få mulighed for gnidningsløst at dele indhold og apps mellem deres Windows Phone og deres tablet eller desktop-pc med Windows.

Her er nyhederne i Windows Phone 8

Under dette tema med den "delte kerne" kom Microsoft i går med en række offentliggørelser om ny funktionalitet i Windows Phone 8:

- Microsoft har lanceret et nyt design af de fliser, der anvendes i brugergrænsefladen i Windows Phone 8. Disse nye fliser er "levende" og kan vise forskellige typer indhold afhængig af omstændighederne. Man kan også placere en flise på hjemmeskærmen til et Nokia-kort.

- Windows Phone understøtter nu (endelig) opløsningerne standard 720p, WXGA (1280 gange 768 pixel) og WVGA (800 gange 480 pixel).

- Windows Phone 8 vil understøtte mikro-SD-kort. Dermed bliver det muligt at bruge de mindre hukommelseskort til at lagre data på Windows-telefoner.

- Windows Phone 8 vil understøtte den samme engine til rendering af websider i browsere som Windows 8. Dermed kan udviklerne nøjes med at udvikle websider til desktoppe og tablets og alligevel vide sig sikre på, at siderne fungerer på samme måde på Windows-telefoner.

- Windows Phone 8 får en såkaldt "mobile wallet hub," der vil gøre det muligt for brugerne at betale for varer og services med deres telefoner.

- Windows Phone får indbygget kortteknologi fra Nokia. For kort tid siden offentliggjorde Apple at have udviklet sin egen kortteknologi til iPhone, men Nokia har været i gang med denne udvikling i længere tid, og det forventes at blive en væsentlig tilføjelse til Windows Phone 8.

Microsoft præsenterede disse nye funktioner for udviklerne (som har brug for at kende ny funktionalitet i god tid) ved Windows Phone Summit i San Francisco.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Fire producenter bakker op om ny Windows Phone 8




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere