Artikel top billede

Lad os få svenske tilstande

Redaktøren mener:
Hvad er det lige, svenskerne kan, som vi ikke magter i Danmark?
Det spørgsmål melder sig, efter at svenske myndigheder inden for bare et halvt år har afsløret en momskarrusel, stoppet den og gennemført en retssag mod misdæderne. Set i forhold til Danmark er der her tale om en forbilledlig effektivitet og konsekvens.

I Danmark har vi flere år gamle sager mod forhandlere som Getmore/Multimedia World og Diamond Data, hvor der ligesom i de svenske sager er tale om simpel momssvindel, som det poetisk hedder i jurasproget. Men åbenbart ikke simpelt nok til, at politi, Skat og domstole inden for overskuelig tid kan rejse tiltale mod de angivelige forbrydere.

Den manglende danske evne til at gøre noget ved momskarruseller er ikke af nyere dato. I 2010 måtte daværende justitsminister Lars Barfoed i et svar til Folketinget indrømme, at han ikke vidste, hvor mange sager om økonomisk kriminalitet, der samlede støv på politiets hylder.

Nu skriver vi 2012, og der er stadig ikke rejst tiltale i sagen.
Nu kan CRN så afsløre, at Danmark tilsyneladende heller ikke er i stand til at hjælpe andre europæiske myndigheder med simple momsoplysninger, som kan være med til at dæmme op for momssvindel. Alt i alt sidder man tilbage med et meget ucharmerende billede af en impotent dansk ordensmagt, der måske nok kan tumle fodboldbøller og storme et ungdomshus, men som ikke er i stand til at håndtere en sag om simpel momssvindel, og som åbenbart heller ikke kan få kvalificeret hjælp fra skattemyndighederne.

Det er ikke kun en skandale. Det er en direkte trussel mod retssikkerheden og danske virksomheders mulighed for at bygge en forretning op på lovlig vis. Så kan man snakke nok så meget om støtte til iværksættere og mindre administrativt bøvl for virksomhederne. Det kommer til at klinge hult, hvis rigets tilstand de facto er, at Danmark er et slaraffenland for momssvindlere.

Læs Mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere