Artikel top billede

Den lave pris er kun et af argumenterne for at benytte det sociale netværk Companybook, mener grundlæggeren Harald Jellum.

Norske Companybook vil booste dit salg

Det sociale netværk for firmaer, Companybook, er en lean, mean lead-genereringsmakine. Det er budskabet fra de norske bagmænd. Tjenesten lanceres i dag i Danmark.

Når man går i kødet på bestyrelsesformanden for Companybook Henrik B. Pettersen, beskriver han ikke Companybook som virksomhedernes Facebook. Derimod kalder han Companybook for en motor for leadgenerering.

Helt konkret betyder det, at Companybook på en simpel, men overbevisende måde kan identificere potentielle kunder. Det sker ved ved at kombinere firmaer med søgeord. Søger man for eksempel på Canon og kopi og indskrænker søgningen til at være "wholesale", så får man det, der ligner en liste over Canons danske kopikanal.

"Sælgere er vores primære målgruppe. Vores produkt kombinerer og sorterer i strukturerede og ustrukturerede data og forbinder det i et socialt netværk. Det giver en enestående mulighed for at lave leadgenerering," siger Henrik B. Pettersen, og mener af alene af den grund, at mange vil vælge at blive premium-brugere på Companybook.

"Vi har en premium-model, men når man virkelig skal bruge funktionaliteten, så skal man være medlem. Men vi tror ogsåb at vi har gode argumenter for det," siger bestyrelsesformanden.

Companybook bygger nemlig på en filosofi, der er centreret omkring firmaer. For det første er Companybook målrettet mod firmaer. Det vil sige, at det er firmaet og ikke de ansatte, der ejer de grupper og aktiviteter, som man ligger ud på Companybook.

Harald Jellum, der er direktør for og idemand bag Companybook fortæller, at den bygger på tre grundsten.

Det er samarbejdsdelen, som kan bruges til at tage hånd om de kunder, man allerede har. Det er lead-generatoren, som bestyrelsesformanden ser som det helt store potentiale og sidst er det medieovervågningen.

"Vi overvåger firmaer på alle nyhedssites, så man kan gå ind tjekke på både sig selv og sine konkurrenter, om hvornår de optræder i medierne. Vi har også lavet en algoritme, som går ind og undersøger, om der er tale om dårlig eller god medie-omtale," siger Harald Jellum.

En del af hemmeligheden bag Companybook er partnerskabet med den globale erhvervsdatabase Dun & Bradstreet.

"Vi har 87 millioner firmaer fra 212 lande inde vores database allerede," fortæller Harald Jellum.

Det betyder, at man som bruger af Companybook hurtigt kan gå ind og tjekke for eksempel nøgletal på firmaer. Og sidst men ikke mindst, kan man lave søgninger, der kan bruges til at lokalisere kunder.

"Her kombinerer vi de strukturerede data fra Dun & Bradstreet med ustruktureret data og Google Maps, så vi kan lokalisere firmaer på branche, geografisk placering og på søgeord," siger Harald Jellum.

Han fortæller, at hemmeligheden bag de præcise søgninger er Hadoop - et Open Source Framework, der er beregnet til at kombinere store mængder af data (Big Data).

Og resultatet er ifølge bestyrelsesformand Henrik B. Pettersen unikt. Og netop derfor har han meget stor tiltro til produktet.

"Vi har patent på at kombinere de informationer og funktioner. Det giver os et unikt produkt, som kan hjælpe med til at skabe vækst. Og det er der brug for nu," siger han og fortsætter.

"Vi har det rigtige produkt til det rigtige tidspunkt - og det er så billigt, at ingen vil fravælge det, fordi det er for dyrt," slår han fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis