Artikel top billede

Derfor vil Microsoft betale milliarder for Yammer

Se hvorfor Microsoft er parat til at lægge mere end fem milliarder kroner for socialt netværks-firma.

Computerworld News Service: Med henvisning til anonyme kilder skriver Bloomberg , at Microsoft er gået i indledende forhandlinger om at opkøbe Yammer for omkring 5,9 milliarder kroner.

Både Microsoft og Yammer afviser at kommentere.

Rygtet har kastet en del reaktioner af sig i de sociale medier fra Yammers kunder, partnere og konkurrenter samt diverse brancheiagttagere.

Debatten drejer sig hovedsageligt om, hvad fremtiden byder på for Yammers produkt og medarbejdere med Microsoft som moderselskab.

Det står klart, at et eventuelt opkøb ville hjælpe Microsoft til at styrke de sociale funktioner i samarbejds- og kontorprogrammer såsom SharePoint, Exchange, Lync og Office.

Se hvad kolleger foretager sig

Med produkter som Yammer kan organisationer tilbyde deres medarbejdere Twitter-lignende og Facebook-lignende funktioner tilpasset en arbejdsplads.

De gør det muligt for medarbejdere at bygge profiler, mikroblogge, deltage i diskussionsfora og modtage meddelelser i kraft af aktivitetsfeeds om, hvad deres kolleger er i gang med.

Sådanne produkter skal angiveligt forbedre kommunikationen og samarbejdet medarbejderne imellem ved at supplere e-mail, instant messaging og andre mere traditionelle kommunikationsmidler.

Produkterne kan integreres med andre forretningsapplikationer og administreres af it-afdelingen.

Microsoft og andre softwareleverandører, der sælger samlede samarbejdssystemer såsom IBM og Cisco Systems, har i et stykke tid arbejdet med at inkorporere sådanne sociale funktioner til erhverv i deres produkter.

Det samme har andre leverandører af forretningsprogrammer såsom Salesforce.com, SAP og Oracle.

Halter efter konkurrenter

Men Microsoft er bagude i forhold til konkurrenterne med hensyn til at indbygge sådanne sociale funktioner direkte i sine produkter, vurderer analytiker Larry Cannell fra Gartner.

"Microsoft tilbyder den svageste sociale funktionalitet på markedet," siger han.

"Med Yammer kunne selskabet øjeblikkeligt blive en meget stærk konkurrent på markedet for den sociale arbejdsplads."

Yammers software er cloud-baseret, så det ville give bedst mening, hvis den blev en del af Office 365, der er Microsofts webbaserede pakke af software til samarbejde og produktivitet, påpeger analytiker Rob Koplowitz fra Forrester Research.

"Jeg ville antage, at Yammer ville blive ved at være tilgængelig som en selvstændig service, der kunne anvendes via komponenter i Office 365," siger han. Office 365 indeholder online-udgaver af Exchange, Lync, SharePoint og programmerne fra Office-pakken.

Yammer har på nuværende tidspunkt fem millioner erhvervsbrugere og firmaets klienter inkluderer over 85 procent af virksomhederne på Fortune 500-listen.

Firmaet har skaffet finansiering på 835 millioner kroner, siden det blev stiftet i 2008, og har i dag omtrent 300 medarbejdere.

Yammer tilbyder en gratis grundlæggende udgave af sin software og tre abonnementsbaserede modeller.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren