Artikel top billede

IT-Universitetet vil gerne benytte Microsofts Office 365 i skyen. Men først når Datarådet har vurderet sagen, ved it-chefen, hvad der helt præcist skal til, for at det kan lade sig gøre.

Dansk it-chef: Vi er stadig ikke i mål med Office 365

It-chef Henrik Ejby Bidstrup vil gerne benytte Microsofts Office 365, og Datatilsynets netop offentliggjorte udtalelse er et skridt på vejen - men der er stadig et stykke til målet.

Læs også:

Det betyder Datatilsynets Office 365-dom for dig

Her er Datatilsynets dom over Microsofts Office 3658

It-chef Henrik Ejby Bidstrup fra IT-Universitetet i København er en blandt mange danske it-chefer, der i disse år overvejer mulighederne med cloud-løsningen, men samtidig søger svar på, hvordan denne it-leverancemodel passer sammen med den danske data-lovgivning.

Henrik Ejby Bidstrup har dog haft en ekstraordinær interesse i at modtage Datatilsynets netop offentliggjorte udtalelse om Office 365.

Det var nemlig IT-Universitetets ønske om at anvende Office 365 til de flere end 2.000 studerende og ansatte, der var den direkte årsag til, at Datatilsynet gav sig til at granske, hvordan Microsoft-løsningen spiller sammen med data-lovgiveningen for opbevaring af persondata.  

"Vi har været i tæt dialog med Datatilsynet og det tidligere IT- og Telestyrelsen og Microsoft med henblik på at implementere Office 365-løsningen som vel nok den første offentlige institution herhjemme."

"Jeg ser jo en cost-effektivisering i det, og jeg ser også, at det giver noget ny funktionalitet. Og så stod vi foran at skulle forny vores systemer, så noget skulle gøres uanset hvad," forklarer Henrik Ejby Bidstrup til Computerworld.

Sagen ikke afklaret endnu

Problematikkerne omkring it-sikkerhed og kontrol-mekanismer i skyen er dog endnu ikke helt klarlagt, og det er derfor, at Datatilsynet har været inde og vurdere på Office 365.

"Der er stor usikkerhed for alle interessenter i industrien om, hvad der er op og ned på det her. Vi har så været first movers og er derfor også løbet ind i problematikkerne," lyder det fra IT-Universitetes it-chef.

Datatilsynets udtalelse giver ikke nogen sort-hvid konklusion, og selvom en cloud-jurist har vurderet, at det er en form for blåstempling af Office 365, er Henrik Ejby Bidstrup stadig afventende.

"Mange af de ting, de nævner, er ting vi allerede har adresseret i form af det dokumentations-arbejde, vi har været igennem."

"Vi har været i gang i over et år, men så længe, at der ikke er en afklaret situation, kan vi jo ikke gøre noget. Det er derfor, vi har arbejdet på at nå derhen, hvor det er klart, hvilke krav der skal være opfyldt - og så at få dem opfyldt."

Næste skridt er, at IT-Universitets konkrete sag vil blive taget op i Datarådet, der træffer afgørelse i sager af principiel karakter.

"Så får vi en afklaring på, hvad der skal til, og hvad vi eventuelt mangler at få på plads."

Cloud er ikke en helt ny verden

IT-Universitetet er udnævnt som et slags cloud-eksperimentarium af den tidligere regering, hvorfor det ligger lige for at afsøge mulighederne med en løsning som Office 365.

Henrik Ejby Bidstrup ser dog ikke cloud computing som en fuldstændig ny verden, selvom der vil være tale om et betydeligt skift fra IT-Universitetets nuværende, lokale it-miljø.

"Det er nye vande, man træder med en cloud løsning, men så meget nyt er der trods alt heller ikke i det; Det er en hostet løsning, så det handler meget om leverandørstyring og så den grænseflade, der altid vil være mellem en hostet løsning og den interne organisation," siger Henrik Ejby Bidstrup.

Læs også:

Det betyder Datatilsynets Office 365-dom for dig

Her er Datatilsynets dom over Microsofts Office 3658




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere