Artikel top billede

Her er Datatilsynets dom over Microsofts Office 365

Datatilsynet har set nærmere på, hvorvidt danske virksomheder og myndigheder kan sende personoplysninger ud i Microsofts Office 365-cloud.

Læs også:

Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Datatilsyn: Der er løsninger for Odense i Google-sag

Datatilsynet har netop afgivet en udtalelse til Microsoft om behandling af personoplysninger i selskabets Office 365.

Udtalelsen indeholder samtidig anbefalinger til de danske virksomheder og myndigheder, der vælger at satse på Microsofts cloud-løsning.

I udtalelsen kan man læse, at Microsoft har tilsluttet sig Safe Harbor-ordningen og samtidig implementeret EU's standardkontrakter for overførsel af personoplysninger til en databehandler i et tredjeland.

Netop det faktum, at data i en cloud-løsning kan sendes uden for EU, har tidligere været en udfordring for danske myndigheder - blandt andet i Odense Kommune, der ønskede at anvende Google Apps.  

Du har selv ansvaret

Datatilsynet skriver i en mail til Computerworld, at man må regne med, at oplysningerne i skyen også havner uden for EU - og at man i den forbindelse skal huske at indhente Datatilsynets tilladelse til tredjelandsoverførslen.

"...og den vil man kunne få, når man har brugt standardkontrakten uden ændringer," skriver kontorchef Lena Andersen.

Datatilsynet skriver desuden i den officielle udtalelse, at det er de danske virksomheder og myndigheder, der benytter Office 365-løsningen, som har ansvaret for at leve op til persondatalovens krav.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at den særlige tredjelandskontrakt selv skal tilvælges, når man køber Office 365-ydelser.

"Det er de dataansvarliges ansvar at sikre, at disse aftaler indgås med Microsoft."

"Efter Datatilsynets opfattelse bør Microsoft give letforståelig information herom, før en kunde i Danmark indgår aftale om brug/køb af Office 365-ydelser. Kunden skal i den forbindelse have tydelig besked om, at kunden skal indgå en tredjelandskontrakt og databehandleraftale."

Sådan får man en godkendelse

Konkret lyder udtalelsen fra Datatilsynet, at "en dansk dataansvarlig virksomhed eller myndighed vil skulle have Datatilsynets tilladelse efter persondatalovens § 27, stk. 4, til overførsel af personoplysninger til tredjelande baseret på kontrakten."

"Ved brug af en kontrakt, hvor der ikke er ændret i forhold til Kommissionens standardkontrakt, skal den danske dataansvarlige virksomhed eller myndighed blot sende en blanket til Datatilsynet med erklæring om, at standardkontrakten anvendes uden ændringer. Selve kontrakten skal ikke sendes med til Datatilsynet."

Selvom en af knasterne ved brugen af cloud nu er ryddet af vejen, er danske virksomheder og myndigheder stadig ansvarlige for, at de data, de sender ud i skyen, behandles i overensstemmelse med lovningen.

"Det er også de dataansvarlige virksomheders og myndigheders ansvar at indgå en databehandleraftale, hvor de får stillet de krav til datasikkerheden i løsningen, som er nødvendige i forhold til deres behov og til opfyldelse af persondataloven," skriver Datatilsynets Lena Andersen til Computerworld.

Læs også:

Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Datatilsyn: Der er løsninger for Odense i Google-sag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren