Artikel top billede

(Foto: Jason Madara Photography 2010 / Jason Madara)

Sådan skal Danmark tiltrække de store datacentre

Der vil være mange fordele, hvis blot nogle af fremtidens store datacentre bliver placeret i Danmark.

Læs også:
På trods af udbygning: Dit datacenter er for klejnt

Her kan du spare masser af penge på dit datacenter

Dansk Industri (DI) har allerede en handlingsplan, der skal tiltrække datacentre til Danmark, klar i sit teknologiske ide-katalog.

Her kan man blandt andet læse, at væksten inden for cloud computing skaber et behov for at bygge datacentre, og at Danmark skal tiltrække centrene for at sikre vækst og vidensarbejdspladser.

"For at tiltrække de enorme investeringer kræver det konkurrencedygtige energipriser, tilstrækkelig med it-kandidater og gode bredbåndsforbindelser. Det smukke er, at et datacenter ikke behøver at ligge tæt på en motorvej og derfor kan anlægges der, hvor der ikke er så mange andre arbejdspladser," siger Christian Hannibal, politisk konsulent i DI til Politiken.

Datacenter på flyveplads

Og en kommune melder sig allerede nu på banen, og de modtager det oplæg med kyshånd.

"At få etableret serverparker i Danmark er en super idé. På den måde kan vi kombinere øget it-kapacitet, økonomisk aktivitet og arbejdspladser i lokalsamfundene og skabe rammerne for virksomheder, der er baseret på vedvarende energi og grøn el," lyder det fra Heidi Storck, byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Furesø Kommune.

Hun er dog ikke helt med på DI's tanker om at placere datacentrene i det, man ofte beskriver som Udkantsdanmark. De skal ifølge byrådsmedlemmet ligge tæt på København.

"Hvorfor ikke lægge et sådan datacenter tæt på hovedstaden København, nærmere bestemt på den nedlagte Flyvestation Værløse 20 km fra Rådhuspladsen?," siger hun og sparker hermed gang i kampen om arbejdspladser.

DI byder velkommen

Selv om interessen ikke i denne omgang kommer fra en udkantskommune, byder DI den alligevel velkommen.

"Det er kun godt, hvis der er lidt konkurrence mellem kommunerne," siger direktør for DI ITEK, Tom Togsverd, til Computerworld.

"Der kan jo både være fordele og ulemper forbundet med den geografiske placering, men det skal virksomhederne som udgangspunkt selv finde ud af. Der er mange faktorer, der skal falde på plads, som grundpriser eller kvalificeret arbejdskraft," siger han.

Han udtrykker dog stor glæde ved interessen fra Furesø Kommune.

"Det vigtige er jo, at vi får arbejdspladserne og ikke mindst den ekspertise, der er forbundet med denne type industri," lyder det fra Tom Togsverd.

"Den grundlæggende pointe er, at vi i Danmark skal være værtssted for datacentrene. Det datacenter, der skal bygges i Lund i Sverige, vil alene tiltrække mellem 50 og 100 topspecialister til Danmark. Var det bygget inden for landets grænser, ville tallet være endnu højere," mener Tom Togsverd.

Læs også:
På trods af udbygning: Dit datacenter er for klejnt

Her kan du spare masser af penge på dit datacenter




IT-JOB

Quadsat ApS

Robotics Engineer

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Sikkerhedskonsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere