Artikel top billede

Mobile apparater får dig til at arbejde flere timer

Det kan koste dig dyrt at være blandt de mest mobile medarbejder. Men din arbejdsgiver bliver nok gladere.

Computerworld News Service: Næsten to tredjedele af de mobile medarbejdere arbejder ifølge en ny spørgeundersøgelse mellem 50 og 60 timer om ugen, mens de fleste også arbejder i weekenden.

På trods af de lange arbejdsdage svarer de fleste mobile medarbejdere, at de vil gøre hvad som helst for at opnå forbindelse til internettet.

En tredjedel er villig til ulovligt at anvende åbne trådløse netværk, mens en anden tredjedel nogle gange faktisk kører rundt i bil i et desperat forsøg på at finde gratis Wi-Fi.

Er stressede

Netværksleverandøren iPass har foretaget en verdensomspændende spørgeundersøgelse af 1.700 mobile medarbejdere fra 1.100 store virksomheder.

Undersøgelsen viser en stigning på næsten 20 procent i løbet af det seneste år i antallet af mobile medarbejdere, der vågner i løbet af natten på grund af stress.

Spørgeundersøgelsens resultater rejser alvorlig tvivl om glansbilledet af kontormedarbejderne, der får friheden til at arbejde når og hvorfra, det passer dem, for på den måde at undgå den stress det er dagligt at pendle mellem hjem og kontor.

Glade arbejdsgivere

Spørgeundersøgelsen viser tydeligt, at medarbejderne ikke gør sig selv nogen tjeneste, men at deres arbejdsgivere er glade, fremhæver iPass.

"Forbindelse til internettet er som ilt for de mobile medarbejdere. Den forbedrede mulighed for at arbejde fra hvor som helst, så længe der er internetforbindelse, ser ud til at give en højere produktivitet," siger Evan Kaplan, der er topchef for iPass.

Han tilføjer dog: "Selvom det giver en væsentlig fordel, hvad angår trivsel, selv at have kontrol over hvornår, hvorfra og hvordan man arbejder, så er der behov for, at de mobile medarbejdere sørger for at håndtere de unikke stressfaktorer, der medføres af et arbejdsliv, hvor man altid er på."

88 procent af de adspurgte mobile medarbejdere svarer, at trådløs adgang til internettet er "lige så vigtigt eller næsten lige så vigtigt som rindende vand eller el." 95 procent af respondenterne svarer, at deres produktivitet falder væsentligt uden trådløs forbindelse.

58 procent udtrykker, at det er frustrerende at anvende deres virksomheds forretnings-applikationer, der ikke er optimerede til smartphones og tablets.

Ikke alt for overraskende er det mobile arbejdsliv årsag til "lidt større gnidninger" i de mobile medarbejderes privatliv med deres partnere, familie og venner.

Det er i Europa, der er flest mobile medarbejdere, hele 38 procent, der svarer, at denne arbejdsform giver gnidninger i privatlivet.

Alligevel har 27 procent af de mobile medarbejdere til hensigt at købe en iPad inden for de næste seks måneder, mens otte procent har til hensigt at købe en Samsung Galaxy-tablet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere