Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Så er det nu: IBM sætter 198 mand på porten

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Læs også:
IBM søger nye folk samtidig med fyringsrunde

Her er forklaringen på IBM Danmarks massefyringer

IBM Danmark fyrer 170 mand

Fagforbund anede intet om massefyringer hos IBM

It-giganten IBM skærer i dag 198 ansatte på tværs af alle virksomhedens business units og faggrupper.

Mellem 20 og 25 af de afskedigede ansatte har dog fået frivillige aftaler, mens resten er regulære fyringer, heraf et par ledere.

Det fortæller Oluf Nielsen, der er talsmand for Finansforbundet og formand for den faglige personaleforening hos IBM.

"Det er alle afdelinger der bliver ramt. Jeg tror ikke der er nogle business units der er gået ram forbi," siger han til Computerworld.

Sker lige nu

IBM gennemfører i disse timer afskedigelsessamtaler med de enkelte medarbejdere, og forløbet er gennemført i eftermiddag.

"Folk er mødt på arbejde i dag og så har man gennemført en massefyring i henhold til de gældende regler i loven om masseafskedigelser," siger Oluf Nielsen.

Bortset fra en mail om at stille op til orientering om en masseafskedigelse i dag onsdag havde ingen af medarbejderne hos IBM på forhånd hørt noget om fyringerne.

Først i dag er de enkelte medarbejder således blevet orienteret.

"Afskedigelserne sker mens vi snakker. Det er mange mennesker man skal ind og snakke med," siger Oluf Nielsen.

De udpegede folk er blevet indkaldt til samtaler i løbet af formiddagen og har her fået forelagt opsigelsen.

Øjeblikkelig virkning

"De afleverer så deres personlige computere, mobiltelefoner, adgangskort og den slags ting," siger Oluf Nielsen.

De afskedigede medarbejdere bliver med øjeblikkelig virkning fritstillet og kan frit søge nyt arbejde, fortæller Oluf Nielsen.

Nogle har dog kendt til massefyringene i længere tid. Faktisk er forhandlinger blevet holdt hemmelige for de ansatte.

Mail fra Lars Mikkelgaard-Jensen

Oluf Nielsen fortæller, at IBM varslede fyringerne overfor Koncernsamarbejdsudvalget for uger tilbage, i henhold til reglerne, og at man her indledte forhandlinger med medarbejder-repræsentanterne om afbøde foranstaltninger.

Når processen har været ført bag lukkede døre og medarbejderne således først fik beskeden om fyring i dag, skyldes det grundig overvejelse, fortæller Oluf Nielsen.

Mail fra topchefen

"Den enkelte medarbejder har ikke været orienteret før mailen fra Lars Mikkelgaard (direktør, red.) i mandags," siger han.

Oluf Nielsen fortæller, at ledergruppen sammen med de faglige organisationer har valgt fremgangsmåden bag lukkede døre for at skåne medarbejderne for bekymringer.

"Måden har været den mest humane. Det ville være meget ubehageligt at gå i lang tid og tygge på de her ting og have dem til at forpeste tilværelsen, også på arbejdspladsen. Derfor kan jeg stå inde for det. Der er ikke nogen rare måder at fyre folk på," siger Oluf Nielsen.

Rammer bredt

Han fortæller at fyringene rammer bredt, men at Hovedstadsområdet i kraft af antallet af medarbejdere dog tager en stor del af fyringerne. Men der er også temmelig mange afskedigelser i Aarhus.

Oluf Nielsen siger, at han er tilfreds med IBM's behandling af de fyrede medarbejdere.

"Jeg synes at det er forfærdeligt, at man skal afskedige 200 mennesker, men det er vi formentlig hverken den første eller den sidste virksomhed i Danamark der gør," siger han.

Du kan læse om de fyrede IBM-ansattes vilkår senere her hos Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere