Artikel top billede

Smidt på porten: Sådan får du job efter en it-fyring

I hundredvis af it-ansatte får i denne tid en fyringsseddel. Her er opskriften på at finde et andet job.

CSC skærer 350 ansatte bort, mens IBM Danmark fjerner 198 medarbejdere.

Det er blandt tidens mest omtalte og største fyringsrunder i it-branchen.

Men hvordan finder du som ramt af en fyring egentlig et nyt job?

Det har Computerworld spurgt et firma med speciale i netop genplacering om.

Her begynder det

Senior konsulent Jan Fabrius fra firmaet Moving People har selv været med til at genplacere it-folk.

Han understreger indledningsvist, at forløbene og følelser hos folk, der er blevet afskedigede, kan være meget forskellige.

"Nogle er klar til at fortælle alle om, at man er ledig på markedet, mens andre gerne lige selv vil se, om man kan finde noget," fortæller Jan Fabricius til Computerworld.

For nylig havde han to it-folk inde, der havde det vidt forskelligt omkring fyringen.

Det ene ville skrive på sociale netværksmedier, at han var klar til nye udfordringer, mens den anden var mere tilbageholdende.

"Derfor skal fremgangsmåden tilpasses den enkelte," siger han.

På næste side giver han fem praktiske råd, du her og nu kan gå i gang med.

Her er de fem gode råd

"Hvad er dine muligheder lige nu? Gå på internettet, på de forskellige jobbanker og se hvilke job, der bliver udbudt. Bliv inspireret," lyder det ene råd.

Eller sagt på en anden måde, der er mange fisk i havet. Måske dit livs arbejdsopgaver ligger foran dig.

Derudover skal du opdatere dit cv. Men husk fortsat, at det skal skræddersyes til de konkrete jobs, du måtte søge.

Og så må du gøre lidt reklame for dig selv. Det skulle være sært, at du pludselig blev headhuntet samme dag, som du bliver fyret.

"Upload dit cv på de relevante jobbanker. Kontakt headhuntere og relevante rekrutteringsfirmaer. Og tag fat i dit netværk."

Og så skal du lade kaffetørsten komme til dig. For linkedIn samt andre relevante netværk, du er medlem af, skal du gøre opmærksom på at du er klar til nye udfordringer.

"Og at du er villig til at tage et eventuelt uformelt kaffemøde," slutter Jan Fabricius.

De fem råd

1) Bliv inspireret - tjek alle jobmulighederne via nettet.

2) Finpuds dit cv (husk at tilpasse det specifikke job)

3) Upload dit cv hos jobbanker

4) Konktakt headhuntere, rekrutteringsfirmaer, og dit netværk.

5) Meld dig klar til uformelle kaffemøder i dit netværk.

Kilde: Moving People.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere