Artikel top billede

Søg job på nettet: Så let kan du lave et digitalt cv

Få dit cv set af tusindvis af mennesker på nettet. Her er seks sider, der giver dig et digitalt cv.

Har du på et tidspunkt været så uheldig at stå uden job?

Så har du muligvis også været tvunget på et af de obligatoriske jobsøgningskurser, hvor der bliver brugt utallige undervisningstimer på at lære dig at lave et cv.

Ja, skal vi tro, hvad der bliver sagt på jobcentret, er det nærmest en kunst at lave et cv.

Du behøver dog heldigvis ikke at spilde din tid på dødssyge kurser. Der findes nemlig flere net-tjenester, der kan hjælpe dig med at lave et cv på både simpel og imponerende vis. 

Vi har fundet seks sider, hvor du kan lave et online cv. I denne artikel har vi hentet inspiration fra nogle af vores tidligere artikler samt hos den danske kommunikationsside KForum, der også har lavet en guide til et digitalt cv.

Lav dit cv med hjælp af LinkedIn

1. Zerply

Zerply er en blanding af en social netværks-profil og et online-cv.

Jamen, det lyder jo nøjagtigt som LinkedIn, tænker du måske.

Men nej, det er ikke helt det samme. 

Hos Zerply kan du give din profil et langt mere personligt touch, og samtidig ser Zerply også ud til at være rettet lidt mere mod jobsøgning, mens LinkedIn i lidt højere grad handler om at netværke.

Har du eksempelvis dit eget firma og søger efter ny arbejdskraft over hele verden, kan Zerply været et godt sted at starte din søgning efter nye job.

På samme måde kan Zerply også være et godt sted at søge, hvis du har brug for at finde en freelance-programmør eller en webdesigner, som ikke nødvendigvis har base i Danmark.

2. Vizualize.me

Vi har tidligere omtalt værktøjet Vizualize.me.

Det er en simpel nettjeneste, der kan hente alle dine informationer fra LinkedIn og omdanne dem til et lækkert grafisk cv.

Vizualize.me kan blandt andet vise en tidslinje over dit arbejdsliv og et verdenskort, der illustrerer, hvor mange sprog du taler.

Du kan vælge mellem en række forskellige designskabeloner, eller du kan tilpasse cv'et efter din egen smag.

Dit Vizualize.me-cv kan deles på sociale netværk eller mail. Desværre er det ikke muligt at gemme det som en pdf-fil.

3. ResumeUp

ResumeUp er en tjeneste, der minder om Vizualize.me.

Her kan du også logge ind med din LinkedIn-profil og få en grafisk fremstilling af dit cv.

Du kan få din karriere placeret på en tidslinje, men du kan også vælge at få visualiseret din personlighed via en simpel graf, hvor du eksempelvis skal definere dig selv som udadvendt, reserveret eller et sted midt imellem.

Når du har sat din profil op, kan du dele den på sociale netværk som LinkedIn, Twtitter, Facebook og Pinterest.

Denne mand fik sit cv set af 160.000 personer

4. LinkedIns Resume Builder

LinkedIn har også sit helt eget cv-værktøj, som du finder på adressen resume.linkedinlabs.com.

Ligesom med Visualize.me og ResumeUp kan du lynhurtigt få omdannet oplysningerne fra din LinkedIn-profil til et fikst og færdigt cv, som du kan maile til potentielle arbejdsgivere eller dele på sociale netværk.

5.VisualCV

Tjenesten VisualCV kan desværre ikke indhente dine data fra LinkedIn, som det er tilfældet med eksempelvis Visualize.me og ResumeUP. Her skal du indtaste dine oplysninger manuelt. 

VisualCV minder på mange måder om et tradionelt cv, men dog med den afgørende forskel, at du kan tilføje en lang række interaktive elementer. Med VisualCV kan du indsætte PowerPoints, Word-dokumenter, video, lyd og naturligvis billeder.

Bryder du ikke om at skulle maile et link til dit VisualCV til potentielle arbejdsgivere, kan du også vælge at gemme det som pdf-fil og vedhæfte det til en mail. 

6. YouTube

Du kommer langt ved at bruge din kreativitet.

Den kan den britiske pr-mand Graeme Anthony skrive under på. 

I 2010 stod han uden job efter at være flyttet fra Manchester til London, og i sin jagt på et nyt job i den engelske hovedstad lavede han et cv, der var udformet som en interaktiv YouTube-video.

I videoen fortæller han kort og simpelt om sig selv, og i slutningen af klippet har han lavet en interaktiv menu, som gør det muligt for dig at klikke videre til andre små YouTube-videoer, hvor han uddyber forskellige punkter fra sit cv.

Alle hans video-klip er kendetegnet ved at være korte, præcise og godt skruet sammen, så der er ingen risiko for, at en potentiel arbejdsgiver når at klikke sig væk, før videoen er færdig.

Det har dog også vist sig at være en relativ stor succes. Videoen, som du kan se herunder, gik viral og har været set af flere end 160.000 personer. 

Og vi behøver vel ikke fortælle, at videoen skaffede ham et job hos et pr-firma i London.  


Læs også:

Sådan får du et super enkelt online-visitkort

Her er seks supergode LinkedIn-tip




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere