Artikel top billede

Nu bliver dataroaming billigere

Fra den 1. juli bliver det igen billigere at bruge sin mobiltelefon i andre EU-lande.

Både EU-Kommissionen og EU-parlamentet har nu godkendt en ny aftale, som sænker roamingpriserne på mobiltelefoni og datatjenester. De nye regler træder i kraft den 1. juli 2012. De erstatter en forordning fra 2007, der udløber den 30. juni.

Prisen for at downloade data bliver fremover maksimalt på 0,70 euro per megabyte. Det bliver yderligere sænket til 0,45 euro i 2013 og 0,20 euro i 2014.

Der har hidtil ikke været noget loft over, hvor høje priser teleselskaberne kan opkræve for mobile datatjenester.

Det nye prisloft for telefonopkald bliver på 0,29 euro i minuttet fra den 1. juli og sænkes til 0,19 euro i juli 2014. Det nuværende loft er på 0,35 euro.

Det bliver også billigere at sende sms-beskeder. Prisen for at sende en sms falder fra den nuværende grænse på 0,11 euro til 0,09 euro fra den 1. juli i år og til 0,06 euro fra 1. juli 2014.

EU sænker også prisloftet for modtagne opkald per minut, der falder fra 0,11 euro i dag til 0,05 euro i 2014.

De advarsler, som teleselskaberne afsender ved rejser inden for EU for at forebygge ubehagelige overraskelser på næste telefonregning, vil fremover også skulle sendes ved rejser uden for EU.

Det betyder at man modtager en advarsel når man rejser uden for EU, når man nærmer sig et forbrug på 50 euro inden for en måned.

Et andet element i den nye aftale er, at kunderne fra 2014 får mulighed for at købe deres roamingtjenester fra forskellige teleselskaber uden at skulle skifte telefonnummer.

Mobiloperatører får mulighed for at byde ind på andre operatørers net til engrospriser for at kunne udbyde roamingtjenester.

Det indebærer altså, at man kan vælge en anden operatør end sit normale teleselskab som roaming-leverandør når man rejser i andre EU-lande - uden at skulle skifte sim-kort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere