Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er SKI's forklaring på bøvl med it-udbud

Den offentlige indkøbscentral, SKI, har en god forklaring på, at udbud er ramt af bøvl og forsinkelser.

Læs også: It-udbud i milliardklassen ramt af bøvl og forsinkelser

Den offentlige indkøbsorganisation, SKI, afviser at rammeaftalen 02.15 for it-konsulentydelser "har været præget af en lang række annulleringer, sjusk og forsinkelser."

Sådan mener SKI nemlig, at billedet i en artikel på Computerworld er tegnet.

Computerworld har bedt om et interview med direktør Signe Lynggaard fra SKI, men modtog i stedet en skriftlig kommentar, hvor indkøbsorganisationen afviser meget af kritikken.

"Virkeligheden er mere nuanceret, og derfor vil vi fra SKI's side gerne kommentere artiklen," lyder det i en kommentar med teamchef Morten T. Pedersen fra SKI, som afsender.

Heri erkender SKI dog annulleringen i 2010.

"Sandt er det, at en prækvalifikation for 02.15 blev annulleret i december 2010," skriver SKI.

Baggrunden for annulleringen var, at det daværende SKI-koncept for rammeaftaler kunne anfægtes både i forhold til juraen og anvendeligheden for kunder og leverandører, forklares det.

Herefter beskriver SKI den omfattende annulleringsrunde af aftaler som SKI har måtte gennemgå. Herunder dets tætte samarbejde med Kammeradvokaten.

Det kan du læse mere om her.

Tilpasser sig juridisk virkelighed

Derefter understreger SKI igen og igen, at organisationen har samarbejdet tæt med Kammeradvokaten omkring juraen.

I dag er it-konsulentydelser splittet op i fire rammeaftaler.

Læs mere om dem her.

"Formålet med serien af konsulentudbud er at skabe et gennemsigtigt og overskueligt aftaleområde inden for bred palet af knowhow og tekniske løsninger på it-området," lyder det fra teamchefen hos SKI.

Ergo mener SKI at den har tilpasset sig den "juridiske virkelighed".

"I den ideelle verden ville hvert udbud gå fuldkommen glat igennem, men vi opererer i et dynamisk marked med mange aktører, som vi gerne vil lytte til, lige som at vi også tilpasser os den juridiske virkelighed, der somme tider forandrer sig."

SKI peger derfor på, "at det er normal standardprocedure, at man under et udbud kan præcisere og berigtige en udbudsbekendtgørelse en eller flere gange".

I alles interesse

"Det er et gængs værktøj ifølge udbudsreglerne, som ikke mindst sikrer, at tilbudsgiverne bliver hørt."

"Det er helt essentielt og i alles interesse, at udbudsmaterialet er så klart og tydeligt som muligt, og at den færdige rammeaftale dermed kommer til at passe bedst muligt til markedet og kundernes behov," skriver SKI.

Endelig påpeger SKI at "vi lytter til tilbudsgiverne og tager deres feedback alvorligt."

"Derfor har vi i også før genudbuddet af 02.15 haft en tæt dialog med både tilbudsgivere, kunder og brancheforeninger, for at sikre det bedst mulige udbudsmateriale," skriver teamchefen, der i øvrigt noterer sig at "denne dialog har taget tid, og tilbudsgiverne har kvitteret med stor interesse, blandt andet ved at stille mange konkrete spørgsmål og konstruktive inputs til indholdet af rammeaftalen."

Læs også: It-udbud i milliardklassen ramt af bøvl og forsinkelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere