Se B&O's "billig"-tv - og et par ekstra kaniner

B&O Play holdt officiel lancering i flere lande onsdag den 2. maj, hvor luksus-producenten viste en række nye og relancerede produkter frem.

Hæng BeoPlay op i loftet

Forud for den officielle lancering af Bang & Olufsens subbrand B&O Play var billeder af aftenens hovedprodukt, tv'et BeoPlay V1, blevet lækket på nettet til B&O's store fortrydelse. Men heldigvis havde B&O Play et par luksuskaniner mere i hatten.

Beolit'en bliver forårskåd

B&O Plays første produkt, højttaleren Beolit 12, som PC World testede i marts, får nu selskab af et par friske, nye farver.

Beolit'en kan nu fås i i alt fire forskellige farver, som du kan se på billedet til højre.

Da vi anmeldte den mobile højttaler, var vi mildest talt ikke imponerede over opsætningen, der var ualmindeligt besværlig. Det problem hævder B&O Play at have løst med en opdatering, der skal have gjort opsætningen væsentligt nemmere.

Support-delen af hjemmesiden har desuden fået en overhaling, så der nu findes både videoer og nye trin-for-trin-vejledninger til de trængende.

Beolit 12 koster 5.495 kroner.

Den afslørede hovedrolleindehaver

Det var ikke meningen, men flere billeder og specifikationer på aftenens hovedattraktion, tv'et BeoPlay V1, blev lækket på nettet allerede onsdag formiddag. Der ventede altså ikke de store overraskelser, da tv'et blev lanceret.

Overordnet set er det da heller ikke specifikationerne, der skal få dig op af stolen derhjemme. Traditionen tro er det design og lyd, der er i højsædet.

Kabinettet er af stål og fås i hvid eller sort. Noget af det mest interessante ved BeoPlay V1 er de forskellige standere og ophæng, der gør, at du kan skræddersy tv'ets placering i dit hjem og samtidig slippe for den traditionelle, store, klodsede tv-arm på væggen.

BeoPlay V1 kan hænge fra loftet i wirer og hældes præcis, som du ønsker det. Du kan også montere tv'et på standeren, så det kan stå på et møbel, og så kan du selvfølgelig montere det på væggen. Men beslaget monteres på et af tv'ets sider, så du kan vippe det ud og rundt op til 180 grader. Især beslaget til ophængning er designmæssigt rigtig lækkert.

Tv'et fås i 32 eller 40 tommer og koster henholdsvis 17.999 kroner og 21.999 kroner. Det er altså en god sjat billigere end traditionelle fladskærme fra Bang & Olufsen, men altså stadig et dybere greb i lommen, end hvis du kan nøjes med en mere traditionel fladskærm fra din nærmeste radio/tv-forhandler.

Kaninen: En iPad-dock

Det bedst sælgende produkt v.2.0

Bang & Olufsens bedst sælgende lydprodukt, Beoplay 8, har ligesom sit søsterprodukt Beolit 12 fået en forårsopfriskning med nye farver på menuen.

Højttaleren er samtidig taget over i B&O Play-regi og omdøbt til Beoplay A8. B&O har modtaget en del kritik af, at højttaleren kun fungerede som dock, hvorfor det ikke er muligt at bruge sin iPhone eller iPad, uden at den er limet fast til Beoplay 8.

Det problem er B&O nu kommet til livs ved at tilføje Airplay til produktet. Dock-tilslutningen kan desuden skjules af et lille panel, så du selv kan bestemme, om du vil anvende dock-funktionen eller trådløs afspilning.

Ekstranummer

B&O Play havde et ekstranummer i posen: En BeoPlay A3.

BeoPlay A3 er en iPad-dock - af den mere avancerede slags, vel at mærke.

Har du behov for den? Til den, der bruger iPad meget derhjemme, vil den være et gevaldigt løft af oplevelsen. Bruger du den derimod mest på farten, er det nok ikke Beoplay A3, der er din nye ven.

Lyden er måske det fedeste ved denne iPad-gadget. B&O har integreret deres Adaptive Stereo Orientation-system i højttalerne, hvilket vil sige, at den selv registrerer, hvordan den vender og indretter lyden derefter.

På bagsiden er BeoPlay A3 designet med en facetlignende overflade, der giver mulighed for at lægge den på forskellige måder.

BeoPlay A3 koster 3.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering