Artikel top billede

Smart mobil-teknologi halter bagefter i Danmark

Både iOS, Android og Windows Phone understøtter såkaldt visual voicemail, men teknologien har indtil nu fået en kold skulder af danske teleselskaber. Nu vil et enkelt selskab dog åbne op.

Læs også:

Det er barnemad at aflytte din telefonsvarer

Teleselskab: Vores koder sikrer dig mod aflytning

Apples iPhone har det, Android-styresystemet har det, og Microsofts Windows Phone har det: Visual voicemail.

Teknologien betyder, at man får et visuelt interface til ens telefonsvarer, så man kan trykke play, spole og pause i beskederne, ligesom når man afspiller et stykke musik.

Gevinsten er også, at man ikke behøver at lytte til alle ens beskeder på telefonsvaren, men i stedet kan hoppe direkte til den, man ønsker at lytte til, via den visuelle brugergrænseflade.

Men selvom visual voicemail understøttes af alle de store smartphone-styresystemer, så kræver det, at operatørerneogså spiller med, før det er en funktion, smartphone-brugerne kan benytte.

Det gør amerikanske operatører som AT&T, Sprint og Verizon, ligesom tyske T-Mobile og britiske O2 også er med på vognen.

Det siger de danske operatører

Computerworld har spurgt de danske selskaber TDC, Telenor, Telia og 3, om de i dag understøtter visual voicemail - hertil er svaret nej fra alle selksaber.

Vi har dog også spurgt, om det er noget, operatørerne har planer om at understøtte?

Hos Telia er beskeden, at en sådan projekt er "meget dyrt," og at man først skal se et behov og en forretningsmodel - hvilket ikke er tilfældet indtil videre.

Hos Telenor er svaret også nej:

"Vi synes, det er en interessant gimmick med visual voicemail, og vores systemer understøtter allerede i dag teknologien til en vis grad," siger pressechef Peter Glüsing.

"Vi har dog ikke indtryk af, at der er stor efterspørgsel fra kunderne på nuværende tidspunkt, men følger opmærksomt med i udviklingen, så vi kan være klar, hvis markedet rykker på visual voicemail."

TDC understøtter i dag heller ikke visual voicemail og har ikke aktuelle planer om at gøre det.

3 kommer med det i år

Kun 3 har konkrete planer om at indføre smartphone-funktionen visual voicemail i Danmark.

"Vi understøtter det ikke endnu, men vi kommer til det i løbet af i år," lyder svaret fra 3-pressechef Stine Green Paulsen.

"Vi kommer med det nu, fordi vi ser det som næste generation af den traditionelle telefonsvarer. Vores nuværende voicemail-platform har bare ikke understøttet løsningen."

3 er dog endnu ikke klar til at melde en konkret lanceringsdato ud.

Sådan fungerer visual voicemail på iPhone:

Visual voicemail på Windows Phone:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren