Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Her er tre gratis antivirus-programmer til din Mac

Mac-brugerne står over for massive sikkerhedsudfordringer, hævder sikkerhedsbranchen. Derfor har vi fundet tre gratis antivirus-programmer til din Mac.

De seneste måder har vi oplevet en syndflod af historier, der handler om de mange nye sikkerheds-trusler, som verdens Mac-brugere står over for. 

Men denne skribent har valgt at tage truslerne med ophøjet ro og og har ligesom de fleste Mac-brugere ikke installeret anti-virus på sin computer.

Det kan dog vise sig at være en dumdristig beslutning, og hvis du ønsker at være på den sikre side, findes der heldigvis en lang række gratis antivirus-programmer, som du kan installere på din Mac. 

Vi har fundet tre af dem.


1. VirusBarrier Express

VirusBarrier Express er et af de mest udbredte antivirus-programmer til Mac. Det skyldes blandt andet, at det kan downloades gratis fra Apples Mac App Store og tilmed er relativt simpel at bruge. 

Ønsker du en permanent beskyttelse af din Mac, der eksempelvis kan forhindre dig i at installere skadelig software, før det er for sent, kan VirusBarrier Express ikke hjælpe dig. 

Ønsker du den funktion, må du opgradere til programmets storebroder VirusBarrier X6, der koster 439 kroner for et års brug.

Denne skribent har kortvarigt stiftet bekendtskab med VirusBarrier Express. Det fandt ingen vira, og umiddelbart ser programmet ud til at virke fint, men kigger du rundt på internettet, vil du opdage, at mange brugere klager over, at programmet er tungt, og ofte får deres Macs til at fryse. 

Du finder VirusBarrier Express i Apples Mac App Store.

Antivirus-program forvandler din Mac til en hårtørrer

2. ClamXav

Et andet populært antivirus-program til Mac er det ultra-simple ClamXav. 

Ligesom VirusBarrier Express er programmet ikke aktivt hele tiden, men skanner kun, når du beder om det. 

Efter en hurtig prøvekørsel ser ClamXav ud til at være et program, der er let at tage i brug og heller ikke er alt for processorkrævende. 

Men tag alligevel ikke fejl. Antivirus-skanning er en opgave, der trækker flere tænder ud end at sende e-mail og skrive i Word-dokumenter. Derfor kom denne skribents ellers næsten lydløse Macbook Air hurtigt til at lyde som en hårtørrer, da ClamXav gik i gang med sin virus-skanning. 

ClamXav er gratis og lader til at være et program, der virker ret gnidningsfrit. Derfor kan det være et glimrende valg til dig, der ikke gider have et antivirus-program, som er aktivt hele tiden - men alligevel føler dig mest tryg ved at have mulighed for at skanne din harddisk med jævne mellemrum. 

Du finder ClamXav i Apples Mac App Store.

3. Sophos Anti-Virus for mac Home Edition

Sophos er en af de sikkerhedsvirksomheder, der har forsøgt at tiltrække sig opmærksomhed i kølvandet på fundet af den såkaldte Flashback-trojaner til Mac. 

Eksempelvis har virksomheden været ude og hævde, at hver femte Macbruger har virus på sin computer. 

Når Sophos på denne måde er ude og fiske i rørte vande, skyldes det naturligvis, at producenten selv har et populært antivirus-program til sin Mac. 

Sophos-løsningen kan være interessant for dig, der gerne vil have en løsning, der er lidt mere avanceret end eksempelvis ClamXav. Sophos kan nemlig ikke blot skanne dine filer på kommando, men kan også ligge klar i baggrunden hele tiden, så den kan gribe ind over for skadelig software, når du støder på det. 

Du finder ikke Sophos i Apples Mac App Store, men skal downloade den direkte fra virksomhedens hjemmeside, hvor du også finder video-instruktioner, der viser, hvordan Sophos Anti-Virus virker. 

Læs også:
Derfor skal du ikke have antivirus på din computer 

Nyt Mac-styresystem går til angreb på virus og hackere

8 tricks: Lav super-søgninger på din Mac




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere