Artikel top billede

Sådan tjener du penge på apps

Se hvordan du kan tjene penge på udvikling af mobil-applikationer.

IDG News Service: Lad os se det i øjnene: Chancerne for at blive milliardær fra den ene dag til den anden ved at udvikle den næste app med samme kolossale succes som Instagram eller lignende er ikke ligefrem overvældende.

Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at skabe sig en rimelig indtægt i markedet for udvikling af mobil-applikationer.

Selv om konkurrencen om mobilbrugernes opmærksomhed er benhård, så findes der metoder til stødt at opbygge sin brugerbase og omsætte sine apps til penge.

Under Sloan Hi-Tech Conference ved MIT fornylig delte fem veteraner ud af gode råd om, hvordan man opbygger holdbare forretningsmodeller og sikrer, at ens app-drømme ikke brister som et mobilt modstykke til it-boblen fra 2000.

Her får du tre gode råd:

Lad være med at tro, at din app bliver den næste Instagram.

Selvfølgelig ville det være dejligt, hvis Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, ringer og tilbyder dig milliarder for din app, der endnu ikke giver penge i kassen, men chancen for at det sker, er mildest talt ikke ret stor.

Derfor er det bedst med en langsigtet tilgang til, hvad der skal til for gradvist at få sin app til at blive en succes.

Det betyder, at det uvægerlig bliver nødvendigt med en forretningsplan for at omsætte sin app-idé til penge og på den måde demonstrere over for investorer, at man er i stand til at skabe en stabil indtægtskilde.

Paneldeltagerne ved konferencen beskriver, at der for tiden er to overordnede indtægtsmodeller, der er populære: Den ene er apps, der er gratis at downloade og som er annoncefinansierede; den anden er såkaldte "freemium"-apps, der også er gratis at downloade, men hvor brugeren kan købe ekstra indhold for at forbedre oplevelsen.

Der er generelt enighed om, at freemium-modellen er på vej frem, da den typisk giver en mere jævn indtægtskilde.

Aaron Woodman, der er chef for mobile communications hos Microsoft, mener, at app-udviklerne er nødt til at insistere på at kræve et eller andet for deres indhold, på trods af at app-butikkerne flyder over med apps, der lover det hele gratis.

"Hos Microsoft har vi kæmpet med en model for fastsættelse af  mindstepriser for at forsvare muligheden for at sælge produktet," fortæller han.

"Jeg tror ikke, der er mange andre modeller end 'freemium', hvor man kan sælge ekstra indhold til et spil."

Det er dog ikke alle, der er lige så glade for denne model.

Ray Sharma, der er stifter og direktør for XMG Studio, fortæller, at han "virkelig ikke bryder sig om" freemium-systemet.

Han forsøger i stedet at fremme noget, som han kalder "paymium"-planen, hvor brugerne betaler en lav pris for deres apps og derudover kan afkræves betaling for ekstra indhold.

"Vi tror, at den ultimative model er at tage 0,99 dollar (godt fem kroner, red.) for et spil og derefter kræve betaling for ekstra indhold," forklarer han.

Hold dig indtil videre fra HTML5.

Selv om HTML5 sandsynligvis er fremtiden inden for udvikling af mobil-apps, så er standarden ung og der er lang vej endnu, før den kan levere den form for tilpasset udvikling, man som app-udvikler har mulighed for med sine native API'er.

"Fra et spiludvikler-synspunkt er det vigtigt at fremhæve, at man har brug for en masse API'er, som HTML5 ikke understøtter, hvis man ønsker en god ydelse for sine brugere," siger Ray Sharma, der er stifter og direktør for XMG Studio.

"Tag som eksempel GPS: I mange apps er det en selvfølge, at der er adgang til GPS, men i HTML5 eksisterer API'erne til GPS endnu ikke."

Eli Schleifer, der er stifter af Directr, stemmer i med den vurdering, at HTML5 er bedst til virksomheder, der udvikler relativt enkle apps, der ikke anvender data om geografisk placering eller andre komplicerede udviklingsværktøjer.

"Hvis man udvikler en app til et supermarked, så er HTML5 helt fint," siger han.

"Men der går noget tid, før det bliver relevant for folk, der arbejder med mere banebrydende ting."

Her er der også penge at hente

Der foregår for tiden en stribe retssager i mobilbranchen over ophavsretlige emner.

Hvis du har fået en genial idé, som har potentiale til at blive det næste store hit, så bør du derfor tage patent på din idé for at forhindre andre i at kopiere den.

Det lyder måske som en overvældende ting at gå i gang med, men paneldeltagerne bemærker, at det er økonomisk rimeligt overkommeligt at indgive den indledende ansøgning om beskyttelse af sine immaterielle rettigheder.

Og man bliver glad for at have gjort investeringen, når forretningen først tager fart.

"Vi opfordrer folk til ikke at være bange for processen," siger Sean Kelly, der er vice president for produktudvikling hos Zynga.

"Vi mener, at det i sidste ende er rigtig godt for små udviklere at have gennemgået processen."

Sharma påpeger, at det kan være en ekstra hjælp i eventuelle forhandlinger med investorer, at man har gjort noget for at beskytte sine IP-rettigheder.

"Folk er mere tilbøjelige til at tage én seriøst som startup, hvis man har været igennem den proces," siger han.

"Det lyder måske besværligt at søge patent, men jeg tror, at vi i de kommende år vil se en meget stærkere hævdelse af IP i app-markedet."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere