Artikel top billede

EET køber retten til AgfaPhoto

Med købet af schweiziske Swiss Ink fortsætter EET Group den målrettede opkøbspolitik. Det nye opkøb skal sikre EET en pæn tocifret millionomsætning.

EET Group har haft checkhæftet fremme og købt schweiziske Swiis Ink.  Med købet får distributøren rettighederne til at sælge og markedsføre supplies under AgfaPhoto-brandet i Europa.

Når EETs koncernchef John Thomas synes det er en god ide, så handler det blandt andet om, at AgfaPhoto har et rigtig godt navn på det tyske marked.

"Jeg vil gætte på, at opkøbet over de næste 12 til 18 måneder vil give EET en ekstra omsætning på mellem 40 og 60 millioner kroner," vurderer John Thomas.

Læs mere:

Købet af Swiss Ink ligger ifølge John Thomas godt til den af EETs forretning, som han kalder Home Entertainment/Lifestyle Electronics.

Ligesom da EET for et par år siden købte periferi-producenten Sandberg, så er Swiss Ink ikke en distributør men derimod en producent. Swiss Ink har de europæiske rettigheder til at sælgeog producere blæk og toner under brandet AgfaPhoto.

"Især i Tyskland er AgfaPhoto et stort navn. Derfor er det et godt køb, når vi tager den paneuropæiske hat på. Både geografisk og porteføljemæssigt passer Swiss Ink godt ind i vores forretning," siger John Thomas.

Med købet af Swiss Ink vil AgfaPhoto-brandet blive solgt på alle de markeder, hvor EET er til stede - også Danmark.

"Jeg ser også yderligere vækstmuligheder. Vi har mange kunder, der er lettilgængelige. Og de her produkter er jo forenklet sagt brød og smør i enhver forretning. I virkeligheden er det bare et spørgsmål om, at vi stiller varen det rigtige sted i vores forretning," siger John Thomas.

Han understreger samtidig, at strategien med Swiss Ink kommer til at ligge tæt på den strategi, som EET har lagt for brandet Sandberg, som EET også ejer.

"Vi kommer ikke kun til at sælge AgfaPhoto-produkterne gennem EET. Swiss Ink får ligesom Sandberg mulighed for at bruge andre distributører til at få varerne ud på markedet. Nøjagtig, som de gør det i dag," slår John Thomas fast.

EET har ikke ønsket at oplyse, hvor mange penge, selskabet har betalt for Swiss Ink. Men John Thomas Thomas oplyser, at EET har betalt et pænt beløb, fordi Swiss Ink er en fornuftig drevet virksomhed, der har altid har haft en positiv drift.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere