Artikel top billede

Intel har lanceret de første Ivy Bridge-chip

De første ultrabooks med Intels nye processor-generation er på vej. Se her, hvad de kan.

Computerworld News Service: Intel er klar med tredje generation af processorfamilien Core - med kodenavnet Ivy Bridge - men hele denne første omgang chip er til stationære og bærbare i den dyrere ende af markedet, så ingen af disse 13 processorer med hver fire kerner bliver at finde hverken i mainstream-computere eller de populære ultrabooks.

Det varer dog ikke længe, før også ultrabooks får Ivy Bridge-processorer.

De første ultrabooks med Ivy Bridge forventes at komme på markedet i løbet af den første uge i juni.

Datoen er helt præcist 5. juni, oplyser Scott Pendrey, der er chef for desktopprodukter ved Intel, til Techworld.

På trods af at der vil gå halvanden måned fra præsentation af de første Ivy Bridge-processorer til lanceringen af de første ultrabooks med Ivy Bridge, så rapporterer Techworld, at Intels "egentlige mål for Ivy Bridge-processorerne er ultrabooks."

I lyset af de nye chips største fordele sammenlignet med Sandy Bridge, der er anden generation af Intels Core-processorfamilie, så er jeg tilbøjelig til at være enig i det synspunkt.

Bedre regnekraft

Benchmarks af Ivy Bridge-processoren viser en moderat bedre regnekraft og en generelt forbedret effektivitet, hvilket er vigtigere for brugere af bærbare, da det vil betyde, at batteriets opladning holder længere.

Intels direktør for pc-forretningen, Kirk Saugen, fortæller BBC, at både ydelsen og energieffektiviteten er forbedret med 20 procent i Ivy Bridge sammenlignet med Sandy Bridge.

Den største forbedring - som også er relevant for potentielle købere af ultrabooks og mainstream-bærbare - er dog af den grafiske ydelse.

Til meget intensiv gaming på bærbare (hvis man for eksempel spiller Skyrim eller Crysis 2) har man stadig brug for et særskilt grafikkort, men den imponerende integrerede grafikprocessor i Ivy Bridge kan uden problemer håndtere de fleste opgaver inden for video, spil og grafik.

Intel har for nyligt oplyst, at der er 75 ultrabooks på vej i markedet heriblandt hybrider med touchskærme, og at prisen vil falde væsentligt.

Det forventes dog, at de ultratynde bærbare med chip fra AMD ved navn Trinity vil kunne konkurrere med Intel, både hvad angår grafisk ydelse og prisniveau.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere