Artikel top billede

Firefox erklærer krig mod plugins

Fremover skal brugeren aktivt godkende plugin-indhold i browseren.

Mange af den seneste tids sikkerhedshuller ligger i plugin-udvidelser som Flash og Java. Det er programmer, som er nødvendige for at se indholdet på mange websider - men de kan også være farlige. Derfor vil Mozilla nu begrænse muligheden for at afvikle plugin-indhold i browseren. Fremover skal brugeren aktivt tage stilling til, om man vil hente plugin-indhold - i hvert fald hvis der er tale om softwareudvidelser, der bliver regnet som usikre. Det skriver digi.no.

Brugeren kan selvfølgelig vælge at alt plugin-baseret indhold bare skal hentes og afvikles ligesom det er tilfældet i dag. Men standard-indstillingen i Firefox bliver mere restriktiv. Her skal man altså aktivt tage stilling til, om indholdet skal hentes. Der kommer en dialog frem på siden, hvor brugeren skal klikke for at hente f.eks. Flash-video.

Der bliver også mulighed for, at brugeren kan lave en såkaldt whitelist over troværdige websider, hvor indhold altid skal vises.

I denne blog fortæller Mozilla-programmøren Jared Wein, at man er færdig med den første implementering af disse "click-to-play plug-ins" i browseren. 

Det skal skabe større sikkerhed og samtidig reducere browserens hukommelses-forbrug.

Det er planen at den nye plug-in-funktion skal lanceres i Firefox 14, der ventes midt i juli. Det kan få meget stor betydning for alle browserens brugere. Nu bliver det pludselig meget sværere at se Flash- eller Silverlight-indhold.

Java er kommet i søgelyset i den seneste uge, hvor en trojaner har spredt sig til mere end en halv million Mac-computere gennem et Java-sikkerhedshul. Det er svært at undvære Java, især for danske brugere. Den fælles login-platform NemID anvender nemlig en Java-applet.

I Googles browser Chrome bliver forældede plug-ins også blokeret. Der kommer en advarsel, hvis man ikke har installeret de seneste opdateringer.

Microsoft har ligeledes erklæret krig mod plug-ins. Metro-udgaven af Internet Explorer 10 i Windows 8 understøtter ikke længere plug-ins - her må man klare sig med webapplikationer og HTML5.

Flash går en svær fremtid i møde - i hvert fald på mobile platforme. Adobe har også selv droppet udviklingen af den mobile udgave af Flash Player - og Apple har aldrig ønsket at understøtte teknologien på sine iOS-enheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere