Artikel top billede

Så få Android-brugere har fået den nyeste version

Udbredelsen af Android 4.0 med kodenavnet Ice Cream Sandwich er efter seks måneder stadig lav. Det vil dog sandsynligvis ændre sig inden længe.

Læs også:

Nyt Android-styresystem skaber problemer

Se de bedste erhvervsfunktioner i Android 4.0

Computerworld News Service: Selvom det er over et halvt år siden, Google løftede sløret for Android 4.0 Ice Cream Sandwich, så har denne version af mobilstyresystemet kun opnået en udbredelse på lige under tre procent af alle enheder med Android.

De seneste opgørelser, der blev offentliggjort på Googles website Android Developers, viser, at Ice Cream Sandwich var installeret på 2,9 procent af alle de enheder med Android, der tilgik Google Play i en to-ugers periode, der sluttede 2. april.

Det er næsten en fordobling sammenlignet med sidste måned, da kun 1,6 procent af alle Android-enheder var med Ice Cream Sandwich, men det betyder også, at der stadig er lang vej endnu, før Android 4.0 er den mest udbredte version.

Denne Android-version er størst

Android 2.3 Gingerbread er stadig den dominerende variant, da denne version udgjorde 63,7 procent af alle Android-enheder, der tog forbindelse til Google Play i måleperioden.

Det er faktisk en større andel end i sidste måned, da Google målte, at 62 procent af alle Android-enheder, der tilgår app-butikken, er med Gingerbread. Android 2.2 Froyos andel er faldet til 23,1 procent i denne måleperiode fra 25,3 procent i sidste måned.

Andelen af enheder med Ice Cream Sandwich bør dog stige væsentligt i løbet af de kommende måneder i takt med, at der kommer nye produkter med denne version på markedet.

På Mobile World Congress i Barcelona i sidste måned blev der introduceret adskillige nye produkter med Ice Cream Sandwich, heriblandt Huawei Ascend D Quad, HTC One X, Asus Padfone, LG Optimus 4X HD, Acer Liquid Glow og Acer CloudMobile.

Herudover oplyste det amerikanske teleselskab Verizon i sidste måned, at adskillige af dets dyrere Android-enheder såsom Motorola Droid 4, Motorola Droid Razr, Samsung Galaxy Tab 10.1 og HTC ThunderBolt vil blive opdateret til Ice Cream Sandwich i nær fremtid.

Forbedret udgave af Android

Ice Cream Sandwich, som blev introduceret i oktober, er den første version af Googles mobilplatform, der er optimeret til både tablets og smartphones.

Google udviklede denne version til at forene Android til disse to formfaktorer og således gøre applikationsudviklerne i stand til at udvikle apps, der levere en konsistent oplevelse på tværs af de forskellige typer mobile enheder.  

Herudover introducerer version 4.0 adskillige nye funktioner.

Det drejer sig balndt andet om en skærmlås, der kan bruge ansigtsgenkendelse, Android Beam, der ved hjælp af near field communication kan lade brugerne dele kontakter, rutevejledninger, webadresser og andet, samt integration med Google+, så mobilbrugerne kan videochatte med deres forskellige netværk af kontakter.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Nyt Android-styresystem skaber problemer

Se de bedste erhvervsfunktioner i Android 4.0




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere