Artikel top billede

Sådan skaffer Google og Microsoft billige switches

Slut med at købe hos HP og Cisco. De store netgiganter handler netværksudstyr direkte hos de asiatiske producenter.

Google, Amazon, Microsoft og Facebook har alle etableret gigantiske datacentre rundt omkring i verden og de køber enorme mængder af netværksudstyr. Men de store giganter handler i stadig mindre grad hos de store netværks-leverandører som Cisco, HP og Juniper. I stedet handler de direkte hos producenterne i Kina og Taiwan, skriver Wired.

Det er en markant ændring, som kan få stor betydning for det globale hardware-marked. Wired har talt med en tidligere Google-ingeniør, som fortæller at selskabet i de seneste år har bygget sit eget netværksudstyr sammen med forskellige asiatiske producenter.

Cloud computing beskrives som et våbenkapløb, hvor det handler om at levere den bedste service til den laveste pris. Her betyder det meget, at man kan handle direkte hos fabrikkerne i Asien og dermed reducere prisen for sin hardware.

Cisco og det Dell-ejede Force10 bruger de samme fabrikker, som altså nu fremstiller udstyr direkte til Google, Facebook og de andre internet-giganter. De har ganske enkelt fjernet mellemmanden og går nu direkte til kilden.

Google har så mange brugere og så voldsom trafik, at man møder problemer som ingen andre datacentre på kloden har prøvet før. Derfor giver det mening for Google at udvikle sit eget udstyr - og samtidig vil man gerne forsøge at holde kortene tæt ind til kroppen.

Derfor vil internet-giganterne heller ikke bekræfte, hvor de køber deres switche og routere. Facebook har dog tidligere afsløret, at man handler direkte med taiwanesiske producenter som Quanta og Wistron.

"Hvis du bygger web giganten 3.0, kan du tage til Taiwan og købe kassevis af switche ... Det er den mest spændende ting i Silicon Valley lige nu," siger Martin Casado fra netværksfirmaet Nicira til Wired.

Det samme er tilfældet med servere, hvor Google, Amazon og de andre giganter også har udviklet deres egne løsninger - som så bliver produceret i Asien. Det næste kan blive storage. Man behøver ikke være en stor internet-gigant for at handle direkte hos ODM (Original Design Manufacturer) fabrikkerne i Asien.

"Markedet er nu modnet og har nået et punkt hvor alle kan handle direkte hos ODM'er. Du behøver ikke være Google," siger J.R. Rivers, som selv rådgiver internet-firmaerne om deres hardwarekøb i Asien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere