I de sidste år har Google testet robotbiler i USA. Nu har Google offentliggjort en ny video (se den nederst i denne artikel), hvor man kan følge den synshæmmede Steve Mahan på en tur i bilen. Hans synsevne er nedsat med 95 procent, men det går fint i den ombyggede Toyota Prius, som allerede er kørt mere end 322.000 kilometer uden et menneske bag rattet.
Med sin video vil Google vise, hvordan robotbiler kan hjælpe blinde og personer med andre handicap til at opnå en større mobilitet - uden at være afhængig af en menneskelig chauffør.
Men teknologien er stadig ikke færdigudviklet. Googles bil kørte på en forprogrammeret rute i en rolig forstad. Her gik turen også gennem en drive-in i en fast-food-kæde.
Det menes at robotbilen er et af Google-chef Larry Pages yndlingsprojekter - han henviser også til den seneste video på Google+.
Robotter falder ikke i søvn
I staten Nevada har Google allerede fået en særtilladelse til sin robotbil og man har forsøgt at få staten til at åbne op for, at alle robotbiler kan køre i den normale trafik.
Robotbilerne skulle være mere sikre end mennesker bag rattet - fordi computere ikke falder i søvn eller bliver distraheret - og fordi der er tale om hybrid-biler i Googles forsøg, så skulle de også være miljøvenlige. Det er selvfølgelig også muligt at bygge en selvkørende benzinbil.
I Googles robotbiler sidder der altid et menneske bag rattet, som er klar til at gribe ind hvis det er nødvendigt.
I USA har man allerede testet robotbiler i mange år. I 2004 udskrev Defense Advance Research Projects Agency (DARPA) en konkurrence, hvor ubemandede biler skulle køre 240 kilometer gennem ørkenen. Ikke en eneste bil nåede frem til målet. Det gik dog bedre i 2007, hvor seks biler kom over målstregen i DARPA Urban Challenge.
Verden rundt i en robotbil
I 2010 sendte forskere i Italien to robotbiler ud på en 13.000 kilometer lang rejse fra Milano til Shanghai. De ombyggede varebiler fra italienske Piaggio styrede sig selv og computersystemet kørte udelukkende på solenergi, mens elbilernes batterier skulle lades fra almindelige stikkontakter.
Turen startede foran domkirken i Milano. Ruten førte over Wien, Warszawa og Minsk til Moskva. Derefter gik den videre gennem Rusland og Kasakhstan til Kina.
Bilerne var udstyret med alskens avanceret elektronik, herunder stereokameraer foran og bagpå, laserscannere på kofangeren og en GPS-navigationsenhed.
Det gik forholdsvis langsomt. Bilerne kørte kun fire timer om dagen med en maksimal hastighed på 60 km/t, hvorefter batterierne skulle lades op igen. Nu er vejene mellem Moskva og Shanghai heller ikke de bedste, så det er næppe fornuftigt at køre meget hurtigere alligevel.
I begge biler sad der til enhver tid mennesker, som kunne overtage styringen i farlige situationer eller hvis bilen ikke kunne finde vej.
De største problemer var udskiftningen af et 430-kilos-batteri i Rusland, tolddeklarationer ved krydsning af landegrænser og de kolde nætter i Sibirien.
Lovgivningen er forældet
Det store robotbil-projekt hos Google er stadig i forsøgsbasen. En af Googles ingeniører har brugt en robotbil til at køre frem og tilbage mellem sit hjem i Berkeley og Googles hovedkvarter i Mountain View.
Men teknologien udvikler sig så hurtigt, at den er ved at overhale den eksisterende lovgivning, som delvis går helt tilbage til hestevognenes dage.
Flere af de store bilfirmaer som Mercedes og Volkswagen har oprettet forskningscentre i Silicon Valley, hvor man udvikler nye teknologier og nye batterityper til elbiler. Google har også foreslået at man bør udvikle et avanceret car sharing-system, som kunne halvere antallet af biler på de amerikanske veje.