Artikel top billede

Første open source-firma runder en milliard dollar

Første open source-softwarevirksomhed nogensinde har opnået en årlig omsætning på mere en milliard dollar.

Computerworld News Service: Red Hat er den første virksomhed med speciale i open source-software, der har opnået en årlig omsætning på over en milliard dollar (cirka 6,3 milliarder kroner).

Det fremgår af selskabet årsregnskab for 2012, der sluttede 29. februar.

Regnskabet viser en årsomsætning på 6,3 milliarder kroner, hvilket er 25 procent mere end året før, og et nettoresultat på 817,6 millioner kroner, hvilket udgør en væsentlig stigning fra 598,4 millioner kroner året før.

At overskride denne milepæl på en milliard dollar er et stærkt "budskab om open source og om hvor udbredt open source er. Meget få selskaber har været i stand til at opnå denne milepæl," siger topchef Jim Whitehurst i et interview.'

"Det siger en hel del, at det er lykkedes for os med en radikalt anderledes forretningsmodel."

Med denne høje årsomsætning er Red Hat kommet i en relativt eksklusiv klasse af mellemstore virksomheder, der producerer forretningssoftware, såsom OpenText (der opnåede en årsomsætning på en milliard dollar i 2011) og Nuance Communications (der opnåede en årsomsætning på 1,3 milliard dollar i 2011).

Det magiske mål

"Dette tal er et form for magisk mål for it-virksomheder," siger Charles King, der er chefanalytiker hos Pund-IT.

Selvom det er en arbitrær milepæl, så er det en god indikator for, at selskabets chefer for fundet en opskrift ikke alene på succes men på vedvarende succes.

Endnu mere betydningsfuldt er det måske, at Red Hats succes beviser, at open source-software faktisk kan udgøre grundlaget for en realistisk forretningsmodel.

""Red Hats succes er et udtryk for den rolle, selskabet spillede i at gøre Linux mainstream, og for den fortsatte bevægelse mod brug af open source i erhvervslivet," udtaler Mark Shuttleworth, der er stifter af Canonical, der står bag Linux-distributionen Ubuntu.

Da Red Hat blev børsnoteret i 1999, stod det ikke klar, om man kunne tjene penge på open source-software.

Selvom open source-software på daværende tidspunkt i udbredt grad blev brugt på universiteter og af teknisk kyndige, så var erhvervslivet stadig varsomt på grund af bekymringer om sikkerheden samt behovet for at kunne holde en leverandør ansvarlig, hvis noget skulle gå galt.

Desuden undrede det investorerne, hvordan en softwarevirksomhed kunne tjene penge, når kildekoden til dens software samtidig var frit tilgængelig.

"Mange i it-miljøet var enige om, at open source var en tåbelig, post-hippie-agtig ting," fortæller King.

Red Hats grundlæggende forretningsmodel består af at gøre kildekoden frit tilgængelig men i stedet at tage penge for abonnementer på en professionel support.

Den model kopieres i dag - i mindre skala - af en bred vifte af open source-softwarevirksomheder såsom Eucalyptus (der laver cloud computing-software), Alfresco (der laver content management-software) og Jaspersoft (der producerer business intelligence-software). Også store it-leverandører som Oracle, IBM og Dell tilbyder noget af deres software som open source.

Selv verdens største leverandør af proprietær software, Microsoft, eksperimenterer med open source via projektet Codeplex.

"I dag er vi der, hvor samarbejde online er et meget bredt accepteret koncept," siger King.

"Red Hat drives ekstremt effektivt og den kollaborative udvikling betaler sig for alle i økosystemet," siger Jim Zemlin, der er executive director for The Linux Foundation. Han bemærker, at selskabet er en af de største bidragydere til kildekoden af Linuxkernen.

"Dette engagement i forhold til kollaborativ udvikling er en af de vigtigste ingredienser for Red Hats succes."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer