Artikel top billede

Nyt Android-styresystem skaber problemer

Googles Android 4.0 skaber tilsyneladende problemer for en del smartphone- og tablet-brugere.

Læs også:

Verdens bedste smartphone får nyt styresystem

Flere af de største producenter af smartphones med Android opgraderer i disse uger deres produkter til den nyeste version af styresystemet, 4.0 - også kendt som Ice Cream Sandwich.

Android 4.0 kommer med en række nyheder og er generelt blevet rost for at være et mere komplet og sammenhængende styresystem.

Det viser sig imidlertid, at Android 4.0 også har den uheldige sideeffekt, at brugernes smartphones og tablets pludselig ikke holder batteri så længe, som de plejede.

I hvert fald er det den melding, der kommer fra en del Android-brugere rundt omkring på nettet.

"Forfærdelig batteritid. Android OS bruger det meste af batteriet nu. Kan knap holde 10 timer, når telefonen måske bruges omkring en time i den periode," skriver en bruger i Googles eget support-forum for Nexus S.

"Jeg opdaterede til 4.0 ICS, og batteriet holdt fint de første par dage. Nu holder det kun i nogle få timer. Til at starte med holde det i to dage. Hvad sker der???" lyder det et andet sted fra en ejer af en LG Optimus.

Der er blevet skrevet om problemerne siden før jul, og de eksisterer tilsyneladende stadig for nogle brugere, selvom Google har postet løsnings-forslag flere gang.

Galaxy S II også ramt 
I Computerworlds eget debat-forum er der en Android-bruger, der pludselig har fået problemer med opgradering til Android 4.0.3. på en Galaxy S II:

"... efter opgradering er batteriforbruget i standby vokset betydeligt!!! Fra morgen til aften (cirka 15 timer) på standby er batteriniveauet faldet fra 100 procent til cirka 50 procent. Min gamle Android 2.6 faldt typisk kun til cirka 85 procent på samme tid ved standby-brug," lyder en kommentar fra en læser.

Hos GSMArena viser en benchmark imidlertid, at Ice Cream Sandwich faktisk forbedrer batteritiden en smule på Galaxy S II.

Batteriproblemerne med Ice Cream Sandwich rammer dog tilsyneladende bredt, da man kan finde indlæg om problemet på mange forskellige hardware-produkter.

En ejer af en Motorola Xoom-tablet skriver:

"Før ICS plejede jeg at kunne lægge min Xoom fra mig i et par dage med kun periodisk brug, uden at batteriet blev tømt. Nu skal jeg oplade den hver 32. time eller der omkring, selvom jeg slet ikke har brugt den. Under forbrug står "Exchange Services" som den primære batteri-dræner. Jeg har ændret opdateringen til hver tredje time, men det har ikke hjulpet."

Et lignende batteriproblem eksisterede i øvrigt i Apples iPhone 4S, da den blev lanceret sammen med iOS 5 sidste år.

Apple har senere forsøgt at stoppe batteri-drænet med en iOS-opdatering.

Læs også:

Verdens bedste smartphone får nyt styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere