Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Sådan undgår du at betale overpris for cloud

Du kan sagtens selv tjekke, om du betaler for meget for dine cloud-services.

Computerworld News Service: En af de sværere ting ved implementeringen af en cloud-strategi er, at vide nøjagtigt hvilken type cloud-service ens virksomhed har brug for og hvor stort behovet er.

Og de fleste de store virksomheder fejler på dette område, mener flere eksperter.

"Præmissen for at gå i gang med cloud burde være at få it-chefen til at tænke småt, men det er ikke det, der sker," siger Sharon Wagner, der er direktør for det israelske firma Cloudyn.

Selskabet står bag en SaaS-applikation, der hjælper virksomheder med at monitorere deres cloud-forbrug.

"Mange kunder over-provisionerer, hvilket direkte fører til, at de betaler for meget."

Du betaler for mere end dit forbrug

Det er eksperterne enige om.

"Jeg tror, det er et problem, stort set alle står overfor," siger Paul Burns, der er uafhængig cloud-analytiker hos Neovise. 

Han mener, at mange misforstår betalingsmodellerne for skyen.

Mange kunder tror nemlig fejlagtigt, at de kun betaler for de ressourcer, de bruger, mens de faktisk oftest betaler for at have en bestemt kapacitet af regnekraft eller storage til rådighed.

Det er så op til kunderne selv, om de udnytter den kapacitet.

"Stort set samtlige kunder har sandsynligvis problemer med hensyn til det her," siger James Staten, der er vice president og ledende analytiker hos Forrester.

"Nogle har modtaget en chokerende regning fra deres serviceleverandør, så de er blevet ret gode til at håndtere det, men næsten enhver kunne have gavn af at kigge nærmere på sit faktiske forbrug."

Sådan løser du problemet

Det er ifølge James Staten ret let for virksomheder at implementere nogle forholdsregler, der kan forhindre problemet.

Den bedste måde er at bruge load balancerer, der er skrevet direkte ind i applikationskoden, og som automatisk skalerer ressourcerne op eller ned efter behov.

Lige så vigtigt som at kunne skalere op er det, at man kan skalere ned igen, når der ikke længere er behov for ressourcerne.

James Staten advarer dog om, at der er en særlig risiko, man må være opmærksom på.

Falske skalerings-forespørgsler

En softwarefejl eller et distributeret denial-of-service-angreb kan for eksempel skabe falske skalerings-forespørgsler om flere eller færre ressourcer.

Over-provisionering forekommer ifølge Wagner hovedsageligt i tilfælde af infrastructure-as-a-service og platform-as-a-service, da de bliver afregnet baseret på mængden af ressourcer.

Det er som regel ikke noget problem i forhold til software-as-a-service, som oftest afregnes på basis af antal brugere.

Det kan ske af flere forskellige årsager, men James Staten fremhæver, at den mest almindelige årsag til over-provisionering er, at man ikke tænker på cloud på den rigtige måde.

Udviklere og andre slutbrugere beder som regel om flere ressourcer, end de har brug for, så de ikke behøver at bede om flere ressourcer igen og igen, påpeger Staten.

Der er brug for en anden tankegang:

Man må tænke småt i begyndelsen og så kan man altid skalere op, forklarer han.

Det store udbud af løsninger og varianter med forskellige priser på cloud-services i markedet, gør det hele endnu mere kompliceret, mener Wagner.

For eksempel tilbyder markedsførende Amazon Web Services fire forskellige typer af sin populære Elastic Cloud Compute (EC2).
De koster fra under en krone per time for en lille instance med 1,7 gigabyte hukommelse, en enkelt såkaldt enhed til beregning og 160 gigabyte storage til omkring syv kroner per time for en ekstrastor instance med 15 gigabyte hukommelse, otte EC2-compute units og 1,6 terabyte storage.

Der findes adskillige løsninger med størrelser derimellem. Derudover er der en vifte af on-demand-løsninger med ekstra høj hukommelse eller ekstra megen regnekraft.

Man kan også vælge at købe reserverede instances, som betales på årsbasis i stedet for at blive afregnet på timebasis.

Amazon Web Services annoncerede for nylig sin 19. prisnedsættelse i løbet af de sidste seks år, ligesom også Windows Azure og Google har sænket priserne.

"Vi har her at gøre med et meget kaotisk og omskifteligt marked," vurderer Wagner.

Det resulterer i, at kunderne misforstår deres faktiske omkostninger og forbrug, påpeger han.

Sådan finder du ud af hvilke ressourcer du har behov for

Wagner fremhæver, at hvis en stor virksomheds service er i drift i skyen mere end 40 procent af året, så er det sandsynligvis mere effektivt med en reserveret instance end en, der er on-demand.

Det afgørende er ifølge Wagner at danne sig et nøjagtigt billede af sin virksomheds faktiske cloud-forbrug, hvilket Cloudyn og andre leverandører tilbyder applikationer, der kan hjælpe med. Cloudyns SaaS-applikation sporer en virksomheds forbrug af beregningsressourcer og dens indkøb af cloud.

Af andre serviceleverandører på området kan nævnes Uptime Software, Newvem og Cloud Cruiser.

Overvågning af cloud og værktøjer til analyse af provisionering er ifølge Staten et felt, der er under udvikling, og som han forventer, vil blive mere konkurrencepræget i de kommende år, i takt med at cloud fortsat anvendes mere og mere.

"I takt med at man får en bedre forståelse for økonomien bag cloud-platformene, vil vi se en højere efterspørgsel på disse typer af værktøjer, og jeg forventer, at funktioner til overvågning af omkostningerne vil blive føjet til de traditionelle administrationsværktøjer," lyder hans vurdering.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere