Artikel top billede

Så godt tjener virksomhederne på storage

Se, hvordan EMC, IBM og Symantec klarer sig inden for storage-software.

Læs også:

Sådan bygger man verdens vildeste storage-løsning

Computerworld News Service: Det samlede salg af storage-software gav sidste år den rekordhøje omsætning på mere end 80 milliarder kroner på verdensplan, oplyser markedsanalysefirmaet IDC.

I fjerde kvartal af kalenderåret 2011 blev der solgt storage-software for næsten 21,6 milliarder kroner, hvilket er en forøgelse på 10,5 procent i forhold til samme periode året før.

Det betyder, at der i fjerde kvartal 2011 blev solgt storage-software for flere penge end i noget kvartal nogensinde før. Omsætningen fra storage-software i hele 2011 på 80,4 milliarder kroner var ligeledes rekordhøj med en forøgelse på 11,6 procent i forhold til 2010.

Her er vinderne

IDC's Worldwide Storage Software QView oplyser, at EMC, IBM og Symantec topper listen over leverandører af storage-software med markedsandele på henholdsvis 25,7 procent, 19,8 procent og 15,4 procent.

Fire af de syv storage-software-segmenter, som IDC følger, oplevede dobbeltcifret vækst i 2011 og udviser fortsat et stærkt vækstpotentiale, rapporterer analysefirmaet. Disse fire segmenter kalder IDC for data protection and recovery software, storage replication software, storage infrastructure software samt storage and device management software.

Det var i fjerde kvartal de to segmenter storage and device management samt data protection and recovery software, der oplevede den største vækst med henholdsvis 17,3 procent og 13,8 procent.

"På trods af at være et modent marked nød salgstallene for data protection and recovery i stort omfang godt af de udfordringer, som virtualisering har introduceret samt af behovet for at garantere høje standarder for både recovery point objective (RPO) og recovery time objective (RTO) i disse miljøer," udtaler Eric Sheppard, der er analyseleder for storage-software hos IDC.

Også markedet for software til arkivering oplevede stærk vækst med forøgelse af omsætningen på 12 procent i hele 2011 i forhold til 2010 og på 7,3 procent i fjerde kvartal i forhold til samme periode året før.

"Væksten i arkiverings-segmentet er fortsat drevet af udrulningen af cloud-baserede løsninger til arkivering og stigende mængder af ustrukturerede fildata i både den fysiske infrastruktur og i cloud-infrastrukturen," forklarer Marshall Amaldas, der er senioranalytiker i IDC's storage-software-gruppe.

Der skete i 2011 adskillige højtprofilerede opkøb i storage-software-markedet, som direkte påvirkede markedet for software til arkivering, påpeger IDC. Autonomys opkøb af Iron Mountain blev efterfulgt af Hewlett-Packards opkøb af Autonomy, hvilket med ét sikrede HP den næststørste markedsandel efter IBM.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Sådan bygger man verdens vildeste storage-løsning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer