Artikel top billede

Sådan ser Android 4.0 ud i den rå udgave fra Google. Flere producenter putter dog deres egen "skal" oven på styresystemet.

Verdens bedste smartphone får nyt styresystem

Smartphonen, der netop er kåret som verdens bedste, får nyt styresysten.

Læs også:

Eksperter: Her er verdens bedste smartphone

Her er Googles nye Android 4.0 - se billederne

Samsungs Galaxy S II blev i forbindelse med Mobile World Congress kåret som verdens bedste smartphone i 2011.

Nu får den populære telefon endnu et løft, idet det sydkoreanske selskab netop har meddelt, at Android 4.0 - også kendt som Ice Cream Sandwich - er på vej ud på Galaxy S II.

Blandt de nye funktioner, som Samsung selv fremhæver, er, at man kan anvende ansigtsgenkendelse til login, få automatiske advarsler ved udlands-telefoni og data-brug, og at det er nemmere at skifte mellem åbne apps.

Android 4.0 kan downloades til Galaxy S II via Samsungs egen tjeneste, Kies, ligesom en del brugere af denne telefon vil få opgraderingen fra teleoperatøren.

Samsung på toppen

Samsung har i de seneste år sammen med primært Apple haft betydelig succes med at sælge smartphones.

I IDC's opgørelse over producenternes markedsandele i hele 2011, landede Samsung på en andenplads med 21,3 procent, kun overgået af Nokia med 27 procent af det globale marked for mobiltelefoner.

Finnerne er imidlertid midt i en alvorlig krise og mister derfor markedsandele, 7,9 procent fra 2010 til 2011, mens det går i en noget mere positiv retning for Samsung, der øgede markedsandelen med 17,9 procent.

Apple kom ind på tredjepladsen med seks procent - men havde til gengæld den suverænt største vækst fra 2010 til 2011 med 96,2 procent.

Det nye Android 4.0

Android 4.0 blev præsenteret af Google helt tilbage i oktober sidste år, men det er forskelligt fra telefon til telefon og producent til producent, hvornår og om opdateringer kommer.

Android 4.0 kan anvendes på både smartphones og tablet-pc'er og byder på flere nyheder i forhold til de tidligere versioner. Blandt andet har brugergrænsefladen fået en ansigtsløftning, og multitasking fungerer bedre.

Samtidig skal Android 4.0-styresystemet skabe større ensartethed mellem de forskellige Android-produkter, så man undgår såkaldt fragmentering - et hyppigt kritikpunkt ved Android, der anvendes på mange forskellige typer enheder fra mange forskellige producenter.

Samtidig med meddelsen fra Samsung, har HTC netop meddelt, at Android 4.0 nu er på vej til en stribe af selskabets telefoner, heriblandt HTC Sensation. 

Du kan læse mere om mobilproducenternes planer for Android 4.0 her.

Læs også:

Eksperter: Her er verdens bedste smartphone

Her er Googles nye Android 4.0 - se billederne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere