Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Penge i sigte: Derfor lysner det for it-industrien

Markedsrapporterne maner stadig til forsigtighed, men fremhæver positive aspekter ved it-markedet.

Læs også:

It-analytikere enige: Her kommer der vækst

Computerworld News Service: I år har det indtil videre gået bedre for it-sektoren på aktiemarkedet, end det har gjort siden 2000, lige før dotcom-boblen sprang.

Selvom analytikerne kun har spået om beskeden vækst i it-forbruget, ser der ud til at være grund til fortsat optimisme.

Apple er ikke alene it-sektorens superstjerne, men har desuden verdens højeste markedsværdi, og virksomhedens aktier er indtil videre i løbet af 2012 steget med 34 procent.

En stor del af stigningen for nylig i aktiekurserne - for it-virksomhederne såvel som i andre sektorer - kan tilskrives en generel optimisme vækket af positiv økonomisk nyt efter et meget bekymrende år.

I 2011 var der frygt for kaos i de finansielle markeder på grund af risikoen for statsbankerot i Grækenland og eventuelt andre lande, hvilket ansporede enorme svingninger i markedet og betød svage aktier inklusiv i it-sektoren.

De ringe økonomiske udsigter var ikke godt for forbruget på it. En høj ledighed i USA hjalp heller ikke på sagen. Derfor forudså analytikerne en lavere vækst i år af it-forbruget. For eksempel vurderede Forrester, at væksten i det globale it-marked ville falde fra 9,6 procent i 2011 til 5,4 procent i 2012, målt i amerikanske dollar.

Godt nyt for verden

Men der har for nylig været positiv økonomisk nyt. Grækenland har sikret sig en aftale med bankerne om den største gældsnedskrivning nogensinde, hvilket bør bane vejen til hjælpepakker fra Europa og Den Internationale Valutafond (IMF), som kan redde landet fra statsbankerot (i hvert fald på kort sigt).

I USA offentliggjorde arbejdsministeriet, at der i februar var skabt 227.000 nye job, hvilket således er tredje måned i træk, hvor arbejdsløsheden er blevet nedsat med over 200.000.

"De meget store jobtab i løbet af recessionen er endnu ikke blevet opvejet, men vi er godt i gang," siger Neal Soss, der er cheføkonom for Credit Suisse, i et videointerview med Yahoo Finances The Daily Ticker. "Vi bevæger os virkelig i den rigtige retning."

Selvom analytikerne stadig offentliggør advarsler angående it-sektoren, så har de store spillere i sektoren udvist robusthed over for den økonomiske usikkerhed.

De klarer sig godt

Apple har stjålet rampelyset, da få andre virksomheden af den størrelse har formået at vokse så hurtigt. I sit sidste kvartalsregnskab offentliggjorde Apple, at nettoresultatet var steget med 118 procent til 74,07 milliarder kroner i forhold til samme periode året før.

I den sidste bølge af kvartalsregnskaber, der hovedsageligt dækkede det fjerde kalenderkvartal 2011, var der lyspunkter af gode nyheder også blandt andre af it-sektorens giganter.

EMC oplyste, at dens omsætning i fjerde kvartal steg med 17 procent til 31,76 milliarder kroner i forhold til samme periode året før. SAP oplyste om en vækst af nettoresultatet på 176 procent til 8,92 milliarder kroner. IBM angav et nettoresultat på 31,18 milliarder kroner, der var steget fire procent. Intels omsætning var steget 21 procent til 78,80 milliarder kroner.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

It-analytikere enige: Her kommer der vækst




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere