Artikel top billede

Sådan beskytter du dine iPhone-billeder

Har du billeder på din iPhone, der ikke tåler dagens lys? Se her, hvordan du sikrer dem nemt og hurtigt.

Du bør sørge for, at din telefon er beskyttet ordentligt, hvis du opbevarer fortrolige data på den.

Eksempelvis er denne skribent dødtræt af at skulle finde det lille Nem-ID-papkort frem, hver gang der skal logges ind på netbanken og diverse offentlige hjemmesider.

Derfor har jeg taget et foto af kortet og gemt det på telefonen, hvilket er stik imod Nem-ID's sikkerhedsanbefalinger.

Vi vil ikke anbefale, at du gør det samme.

Men insisterer du alligevel på at have en digital kopi af dit nøglekort, eller opbevarer du fortrolige dokumenter eller private billeder på telefonen, bør du gøre det under så sikre forhold som overhovedet muligt.

App der beskytter dine billeder

Det kan du blandt andet gøre ved at downloade en app, der kan password-beskytte dine billeder. En funktion som hverken iPhone eller Android-telefoner har som standard. 

En af de bedste apps til det formål hedder My Secret Folder, og den kan købes for seks kroner i Apples App Store.

I My Secret Folder kan du oprette password-beskyttede mapper på din telefon, hvor du kan gemme billeder, dokumenter eller kontaktpersoner fra telefonbogen, som du ønsker at beskytte.

Når du tilføjer billeder til app'en, skal du dog huske på, at de ikke automatisk bliver slettet fra din telefons kamerarulle, og derfor skal du huske at gøre det manuelt.

Men den måske fedeste funktion i My Secret Folder er en lille sladrehank, der afslører, hvis uvedkommende forsøger at åbne app'en.  

Når app'en forsøges åbnet, og der bliver indtastet et forkert password, så tager app'en et billede af personen og gemmer samtidig oplysninger om tidspunktet og gps-koordinaterne.  

Der findes dog også andre apps, der kan password-beskytte dine billeder.

Eksempelvis app'en PicVault, der dog med et prisskilt på 18 kroner er svær at anbefale fremfor My Secret Folder.

Læs også:

Så let er det at beskytte dine hemmelige filer

Sådan bliver din Gmail immun over for hacker-angreb



Sådan password beskytter du hele din iPhone

I stedet for at downloade en specifik app kan du også password-beskytte hele din telefon.

Har du en iPhone, slår du password-beskyttelsen til ved at gå ind i "indstillinger", vælge "generelt" og herefter "lås med kode". 

Som en pinkode

Det er muligt at password-beskytte en iPhone på to måder. 

Du kan bruge den funktion, som Apple med en uskøn dansk oversættelse har døbt "enkel adgangskode". Det er en fire-cifret talkode i stil med den, som du kender fra pinkoden på dit Dankort. 

Men du kan også vælge at slå "enkel adgangskode" fra og låse din telefon med et traditionelt password, der består af tal og bogstaver, som du eksempelvis kender det på din Gmail. 

Vælger du at låse telefonen med en "enkel adgangskode", kan en tyv dog i princippet teste alle mulige talkombinationer indtil vedkommende rammer den rigtige.

Slet alle data

Det kan du dog forhindre ved at slå en anden og lidt mere risikabel funktion til.

Den hedder "Slet data" og sikrer, at man maksimalt kan indtaste et forkert password 10 gange - den 11. gang bliver alle data på telefonen slettet. 

Det kan desuden anbefales, at du indstiller din iPhone til automatisk at blive låst med koden, når den ligger uberørt hen i eksempelvis 1 eller 2 minutter. 

Det gør du ved at slå funktionen "automatisk lås" til.

Ligesom "lås med kode" finder du funktionen "automatisk lås" ved at vælge "indstillinger" og herefter "generelt".

Læs også:
 
Så let er det at beskytte dine hemmelige filer 

Sådan bliver din Gmail immun over for hacker-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere