Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC-selskab vil hente indisk outsourcing-job hjem igen

TDC Hosting forhandler med indiske Tata TCS om at blive underleverandør på driften af 2.000 servere hos moderselskabet TDC. Det er firmaets største projekt hidtil.

Læs også:
CSC mister milliarder på tabte TDC-aftaler

CSC til 300 medarbejdere: I er sagt op

Dansk kæmpeselskab sætter CSC på porten

CSC-chef afviser at 900 ansatte skal ud

TDC-hosting forhandler med indiske Tata TCS om at blive underleverandør i den milliard-outsourcing, som landets største teleselskab, TDC, har valgt det indiske kæmpeselskab til at stå for efter fyringen af CSC.

"Vi sidder og forhandler med TDC og Tata om at få en del af den her aftale, som Tata jo har lavet hovedkontrakten på," siger administrerende direktør Jesper Bak Olesen.

Han fortæller, at Tata TCS anvender en række underleverandører på udvalgte opgaver.

"Det er basalt set driften af 2.000 servere, som TDC Hosting forhandler om at levere," forklarer Jesper Bak Olesen.

Han fortæller, at der er tale om både fysiske servere og virtuelle maskiner i den aftale, som parterne forhandler om.  
 
"Det er lidt af hvert. Der er en del af det, som er virtualiseret, og noget som skal virtualiseres yderligere og friskes lidt op, som tiden kommer til at gå," siger han.

Selvom TDC med 2.000 servere bliver en stor kunde, ender moderselskabet ikke som TDC Hostings største kunde, hvis ellers der kommer blæk på kontrakten. TDC udgør i forvejen omkring 10 procent af porteføljen hos TDC Hosting. Resten er ekstern omsætning, fortæller direktøren.

"Det er rigtig mange servere, men det, vi skal levere, er it-drift. Det vil sige, at vi kommer til at drive til og med operativsystemet," siger Jesper Bak Olesen.

Ifølge Jesper Bak Olesen bliver der tale om et nyt område, som TDC Hosting skal leverer til moderselskabet. TDC Hosting har ikke tidligere været leverandør på de 2.000 servere gennem CSC eller andre.

Største projekt nogensinde

Mens TDC ikke bliver den største kunde hos TDC Hosting, bliver det til gengæld det største projekt, firmaet hidtil har været med til, fortæller direktøren.  

"Vi er meget, meget fokuserede på at få vores del på plads rent kontraktmæssigt og få den klar til at vi 1. april kan drive tingende videre på en fornuftig måde," siger han.

Man kalder det outsourcing, men I afleverer jo de penge tilbage til TDC, som I får fra Tata. Er det i virkeligheden outsourcing?

"Ja, det er det, i og med at Tata er hovedkontraktholder. Det vil sige, at Tata bruger andre underleverandører i Danmark end os. Der er det jo klart, at vi skal ind i et totalt kontrakt-design i forhold til TDC hvor vi skal have SLA'er, vores processer og vores ticket-håndtering til at passe sammen.

Alt skal foregå i en lind strøm, uden at TDC som sådan bemærker, at der er flere parter inde. Det er jo en form for insourcing og offshoring - alt muligt blandet sammen. Men jeg tror, at man skal se det som en outsourcing-kontrakt til Tata med nogle forskellige underleverandører," siger Jesper Bak Olesen.  

I gang med forberedelserne

Hosting-direktøren ønsker ikke at udtale sig om værdien af den kontrakt, som han håber på at underskrive sammen med Tata og TDC. Hvornår der er kryds på papiret, kan han ikke sige, men det er mennigen, at Tata TCS skal overtage forpligtelserne den 1. april.

En dato, som TDC Hosting nok skal nå, fortæller han.

Men fordi der er så relativ kort tid at gøre med, er firmaet allerede i gang med at lægge planer for det omfattende praktiske arbejde også selvom kontrakten mangler underskrift.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer