BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Her er dommen over CSC's arbejde hos Skat

Læs hovedkonklusioner fra den uafhængige rapport om CSC's arbejde hos Skat, hvor it-giganten i dag er i en "prøveperiode."

Et uafhængigt konsulenthus, Software Improvement Group (SIG), har gennemgået CSC´s arbejde med Debitormotor til Skat, der er blevet forsinket.

Undervejs har Skat beskyldt CSC for bevidst at have ført myndigheden bag lyset.

Topledelsen hos både Skat og CSC har været involveret i barske mailudvekslinger.

Status er nu, at CSC på skærpede vilkår er inde i en tre måneders prøveperiode, hvor selskabet faktisk kan risikere en fyring.

26-sider lang rapport

Resultatet af konsulenthusets foreløbige arbejde er en 26 sider lang rapport, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Konklusionen er blandt andet, at SIG's konsulenter anbefaler, at Skat hver uge sætter mål op for CSC, som skal kontrolleres. 

Problemet er nemlig ifølge SIG, at det er svært at få overblik over projektets status.

"Bestemmelse af projektets status fordrer en manuel kombination og beregning af information fra mange kilder," skriver SIG i rapporten om årsagen til dette.
 
En anbefaling som Skats ledelse ifølge fag-direktør for it-projekter, Kristian Vengsgaard, har valgt at følge.

Det betyder, at styregruppen nu via et website kan følge projektet og lave såkaldt drill-down på, hvordan det på en lang række parametre går med koden. 

SIG anfører også i rapporten, at Debitormotor-systemet har krævet udviklingen af 76.000 linjer ABAP (Advanced Business Application Programming) specialkode, som svarer til 14 mandeår, hvis det hele var skrevet fra grunden.  

"Trods denne betydelige mængde kode," skriver firmaet i rapporten, at CSC ikke har anvendt analyseværktøjer, som kan finde dårlig kode og at man endvidere ikke har defineret kvalitetskriterier for, hvorledes man vil acceptere løsninger fra underleverandører.

SIG noterer også, at SAP udviklingsværktøjer (eksempevis SAP Code Inspector), som kan indikere dårlig kodeprakis, ikke er blevet benyttet.

Præsenteret første gang den 4. november 2011

SIG vil i øvrigt skulle følge projektets videre forløb. Ifølge Skat sker det ved, at SIG en gang om ugen får udleveret kode, som de undersøger for blandte andet kvalitet og fremdrift, har Kristian Vengsgard fortalt.  

Mens Computerworld har fået aktindsigt i rapporten, har Skat nægtet at lade os offentliggøre rapporten i sin helhed.

Rapporten blev i øvrigt præsenteret den 4. november 2011, mens den endelige version først forelå den 17. januar 2012, står der på side 1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren