Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

DSB outsourcer al it-drift til NNIT

NNIT skal de næste fem år varetage al drift af DSB's it-infrastruktur. Det er en kontrakt på et anseeligt trecifret millionbeløb.

Det Novo Nordisk-ejede it-selskab NNIT har vundet kontrakten på drift af al it-infrastruktur i DSB de næste fem år. Kontrakten har en værdi på cirka 600 millioner kroner over de næste fem år.

Aftalen omfatter alt fra ydelser inden for netværk, tele, servicedesk, drift af servere og applikationer og slutbrugerydelser.

Dertil kommer en række ydelser som for eksempel styring af kapacitet, informationssikkerhed, dokumentation og mulighed for køb af projektstøtte og diverse rådgivningsydelser.

Ud over at DSB overdrager sin it-drift, som har beskæftiget cirka 100 medarbejdere, hvoraf lidt flere end 50 it-medarbejdere følger med til NNIT, så er det første gang, at DSB outsourcer.

DSB bliver NNIT's næststørste kunde efter moderselskabet Novo Nordisk.

Outsourcingaftalen kalder DSB's konstituerede administrerende direktør Jacob Kjær for 'fremsynet, perspektivrig og god'.

"Aftalen skal sikre DSB en økonomisk besparelse og samtidig give et væsentligt kvalitetsløft af vores it-drift, hvor vi samtidig opnår de fordele og erfaringer med outsourcing, som NNIT har," udtaler DSB-direktøren.

Option på to år mere

NNIT har ud over den frem-årige aftale option om yderligere to års forlængelse i samarbejde med underleverandøren Atea, der skal servicere og drifte alt lokalt it-udstyr på DSB's adresser.

NNIT's CEO Per Kogut er forståeligt tilfreds med aftalen.

"Vi er stolte af, at DSB har betroet NNIT ansvaret for it-driften, ikke mindst fordi DSB outsourcer for første gang. Vi går til denne store opgave med ydmyghed, men også med en forvisning om, at vi kan levere den værdi, som DSB forventer i kraft af høj kvalitet, sikkerhed og stabilitet i it-driften," udtaler han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere