Artikel top billede

Nu kan du bygge Minecraft med LEGO

LEGO har præsenteret sit nye byggesæt baseret på det populære computerspil Minecraft.

Torsdag kunne LEGO og Mojang præsentere det officielle Minecraft-sæt på LEGO World-messen i Bella Center. Det nye sæt kan allerede forudbestilles og kommer i handlen til sommer. Mojang sendte sidste år et forslag til et officielt Minecraft LEGO-sæt på community-siden Cuusoo, hvor hobbybyggere kan komme med deres egne ideer.

Forslaget samlede det nødvendige antal stemmer - 10.000 - i løbet af blot 48 timer, og herefter blev det sendt til "review" fasen, hvor det skulle godkendes af et dommerpanel. Her kom der også grønt lys og LEGO har nu udviklet et færdigt Minecraft-sæt.

Det er noget anderledes end den model, der blev foreslået på Cuusoo. Sættet indeholder to af de mest kendte figurer fra Minecraft, Steve og en Creeper. Modellen består af fire kvadratiske moduler, der kan sættes sammen på forskellige måder.

LEGO Minecraft Micro World er den tredje Cuusoo-model. Cuusoo er i øjeblikket i "åben beta". Her kan alle komme med forslag til nye LEGO-produkter. Ordet "Cuusoo" betyder "fantasi" eller "ønske" på japansk. Det er udviklet sammen med japanske Elephant Design, der har arbejdet med crowdsourcing i mange år.

I første omgang var det kun de japanske LEGO-kunder, der kunne aflevere nye ideer. Det første produkt var en LEGO-model af undervandsbåden Shinkai 6500, der kom i de japanske butikker i februar 2011. Den næste japanske Cuusoo-model var det ubemandede rumfartøj Hayabusa.

Der gik 420 dage inden Shinkai havde samlet de nødvendige 1.000 stemmer i Japan. Hayabusa tog kun 57 dage om at nå 1.000 stemmer.

Nu skal konceptet testes internationalt, og kravet er derfor hævet til 10.000 stemmer. Hvis et forslag til en ny model samler det nødvendige antal stemmer, bliver den vurderet af et dommerpanel, der skal afgøre om modellen lever op til LEGO's kvalitetskrav. 

Den person, der stillede det oprindelige forslag, modtager 1 pct. af indtjeningen hvis modellen går i produktion. Mojang vil donere pengene til velgørenhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere