E-boks-kunder mister filer ved bank-skift

E-boks-brugere kan ikke få adgang til egne kontoudtog, når de skifter bank. Det skyldes stramme regler, mener direktøren for selskabet, der holder styr på elektroniske rudekuverter. Han opfordrer derfor kunderne til at downloade deres kontoudtog, når de skifter bank.

Hvem ejer egentlig en kundes bankdokumenter - kunden eller banken?

Svaret synes ligefor, men det er ikke så simpelt for kunder, som har valgt at få dokumenter fra banken sendt til det elektroniske ringbind E-boks.

- Hvis E-boks-kunder vælger at skifte bank, vil der ikke længere være adgang til kontoudtogene fra den gamle bank (spærret med rød hængelås når man logger på med fælles pinkode), lyder det i et svar fra E-boks til en kunde, der overvejer at skifte bank

- Hvis du skifter til en anden bank, som er tilsluttet E-boks, så er det stadig muligt at læse/flytte/slette kontoudtog fra den gamle bank. Det er selvfølgelig et krav, at man logger på via den nye netbank, fortsætter svaret.

Skulle kunden være så uheldig at skifte til en bank, der ikke er tilsluttet E-boks, er det bare ærgerligt. Han kan ikke få adgang til bankdokumenterne i den elektroniske brevkasse.

Download eneste udvej

- Som det ser ud i dag, anbefaler vi kunden at downloade filerne til sin egen computer, inden han skifter fra en bank, der er med i E-boks, til en, der ikke er med, siger Henrik Andersen, administrerende direktør for E-boks.

- Vi arbejder på at finde en smidigere løsning, men de juridiske krav på det finansielle område er meget stramme, så foreløbig må kunderne downloade filerne til hjemmecomputeren, siger direktøren.

I dag er mange af store banker herhjemme med i E-boks, dog med to væsentlige undtagelser, Nordea og Jyske Bank.

- Vi har i dag 225.000 brugere, og jeg håber da, at de sidste banker kommer med i ordningen, så det bliver lettere for kunder, når de skifter bank, lyder det fra Henrik Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere