Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

Dansk kæmpeselskab sætter CSC på porten

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Læs også:

CSC Danmark: Sådan bliver vi ramt af TDC-farvel

Denne it-gigant vil få TDC til at droppe CSC

TDC tæt på ny aftale: CSC truet af it-gigant.

Landets største teleselskab TDC har valgt TCS (Tata Consultancy Services) som ny leverandør af firmaets it-drift og udvikling.

Det bekræfter presserådgiver Rasmus Avnskjold overfor Computerworld.

"Der er skrevet under på en kontrakt," siger Rasmus Avnskjold.
Aftalen mellem TDC og den indiske outsourcing-gigant betyder, at CSC mister sin største kunde på det private område.

CSC er i forvejen under pres og har så sent som i fredags mistet en aftale om politiets nye it-system, Polsag, som justitsministeren trak stikket på.

Har erfaring i Danmark

TCS har i forvejen næsten 20 års erfaring i Danmark indenfor it-services.

Firmaet har en repræsentation i København og oplyser på firmaets hjemmeside, at landet er "et væsentligt og hurtigt voksende marked."

Hos TDC fortæller Rasmus Avnskjold, at der i lang tid har været tæt løb mellem den nye og den gamle leverandør af it.

"Det har været et meget tæt opløb mellem to store, globale spillere, men vi har i sidste ende valgt den leverandør, som efter vores mening passer bedst til TDC's it-strategi på den lange bane, siger han. 

Han fortæller, at TDC ikke har nogen kommentarer til økonomien i aftalen.

Berører flere hundrede CSC-ansatte

TDC har i løbet af det sidste årti i flere omgange outsourcet hundreder af medarbejdere til CSC, hvor de fleste i dag er ansat.

Der menes at være mellem 300 og 400 ansatte hos CSC, som i dag arbejder med teleselskabets systemer.

En mindre del af disse er stadig ansat hos TDC, hvorfra de reelt er udlånt.

Ifølge Rasmus Avskjold er det ikke endeligt afgjort, hvad der kommer til at ske med medarbejderne i forbindelse med leverandørskiftet.

Der skyldes, at der stadig mangler nogle delelementer af kontrakten, fortæller han.

CSC mister kontrakten kort tid efter, at justitsminister Morten Bødskov (S) har besluttet at lukke kæmpeprojektet Polsag efter enorme budgetoverskridelser. Det kan du læse mere om her.

Læs også:

[b]CSC Danmark: Sådan bliver vi ramt af TDC-farvel

Denne it-gigant vil få TDC til at droppe CSC

TDC tæt på ny aftale: CSC truet af it-gigant.

Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis