Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Måske snart slut med Androids helt store problem

Android-platformen har længe været plaget af et særligt problem. Men måske er problemet nu ved at være elimineret.

Læs også:

Derfor kan Android give din it-afdeling hovedpine

Computerworld News Service: Fragmentering nævnes ofte som et af de største problemer for Android.

Det giver både udviklere og brugere alle mulige former for udfordringer.

Men selvom udgivelsen af Android 4.0 Ice Cream Sandwich og kravet om at bruge temaet Holo forventes at reducere fragmenteringen af den Linux-baserede platform, så er problemet faktisk ikke så stort, som mange tror.

Det vurderer i hvert fald analysefirmaet Localytics, der i onsdags udgav en rapport baseret på data, der antyder, at der faktisk ikke er megen grund til bekymring.

"I forhold til at udviklerne på iOS kun har to formfaktorer at tage hensyn til, så gør lighederne mellem de mest populære Android-enheder det mindre udfordrende at udvikle til Android, end hvad mange tror," konkluderer rapporten.

To versioner står for 96 procent

Undersøgelsen er baseret på data, indsamlet i en periode på to uger, der sluttede 22. januar 2012, fra brugersessioner logget af apps, der anvender Localytics til analyse.

En af de mest bemærkelsesværdige af Localytics' konklusioner er, at hele 73 procent af den samlede anvendelse af Android på smartphones sker fra enheder med en variant af Android 2.3 Gingerbread. Herudover består yderligere 23 procent af smartphone-brugersessionerne af en variant af Android 2.2 Froyo, viser Localytics' data.

"Android-udviklerne kan vide sig sikre på, at de opnår kompatibilitet med 96 procent af Android-økosystemet, hvis de blot aktivt sigter efter to Android-versioner," fremhæves det i rapporten.

De mest udbredte hardware-specifikationer

Localytics har også fundet en anselig ensartethed, hvad angår hardware.

Hele 41 procent af alle målte Android-sessioner på smartphones sker fra enheder med skærme på 4,3 tommer, mens skærme på fire tommer står for 22 procent, skærme på 3,2 tommer står for 11 procent og skærme på 3,7 tommer står for ni procent.

Den mest udbredte skærmopløsning på smartphones er 800 gange 480 pixel, hvilket udgør 62 procent af de målte sessioner, oplyser Localytics. Herefter følger 480 gange 320 pixel med 14 procent, 480 gange 854 med fem procent og 320 gange 240 også med fem procent af de målte sessioner.

"Med over 90 procent af den samlede brug af apps på Android udgjort af fem valgmuligheder, er fragmenteringen ikke særligt afskrækkende," konkluderer rapporten.

To tablet-specifikationer dominerer

Inden for tablets er Android-verdenen endnu mere ensartet, viser Localytics' data.

Næsten tre fjerdedele af alle de målte Android-tablets har ens hardware-specifikationer. Amazons Kindle Fire, Barnes and Nobles Nook og Samsungs Galaxy Tab er de mest populære.

Hele 74 procent af de målte Android-tablets har skærme på syv tommer med en opløsning på 1024 gange 600 pixel, mens 22 procent har skærme på 10,1 tommer med en opløsning på 1280 gange 800 pixel.

"Ved at sigte efter blot to skærmstørrelser og -opløsninger bør udviklerne ramme næsten hele markedet for Android-tablets," skriver Localytics.

Gingerbread dominerer også på tablet-siden: Hele 71 procent af alle tablets med Android kører denne version. De fleste andre kører en variant af Android 3.x Honeycomb, viser Localytics' data.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Derfor kan Android give din it-afdeling hovedpine




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere