Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Android-tabletter udfordrer iPad

Tablet-pc'er med Android er ved at gøre et indhug i Apples markante andel af det samlede tablet-marked. Se de aktuelle salgstal her.

En ny rapport fra analysefirmaet Strategy Analytics viser, at der blev leveret 10,5 millioner Android-baserede tablets i fjerde kvartal 2011, hvilket udgør 39,1 procent af samtlige leverede tablets i perioden.

Apples iPad er dog stadig kongen i tablet-markedet: Apple leverede 15,4 millioner iPads i fjerde kvartal, hvilket udgør 57,6 procent af samtlige leverede tablets i perioden.

De nye tal afspejler dog en væsentlig vækst for Android-tablets i det forløbne år, da Android-baserede tablets kun udgjorde 29 procent af samtlige leverede tablets i fjerde kvartal 2010, hvor iPads udgjorde en andel på hele 68,2 procent af det samlede marked.

Neil Mawston, der er administrerende direktør for Strategy Analytics, påpeger, at væksten for Android-tablets har været meget lig væksten for Android-baserede smartphones.

"Dusinvis af Android-modeller fordelt på mange lande og mange forskellige varemærker såsom Amazon, Samsung og Asus har drevet væksten," forklarer han.

"Android er indtil videre tydeligvis relativt populær hos tablet-producenterne på trods af bekymringen om fragmentering af styresystemet, brugergrænsefladen og økosystemet i forbindelse med salg af applikationerne."

Nyt Android-OS skal styrke salget

Google har forsøgt at imødegå bekymringen om fragmentering med udgivelsen af Android 4.0 Ice Cream Sandwich, der er den første version af platformen, der er designet til at køre på både tablets og smartphones.

Den nye version af styresystemet har adskillige nye funktioner heriblandt en skærmlås, der kan gøre brug af ansigtsgenkendelse; Android Beam gør det muligt for brugerne at dele kontaktinformation, ruteangivelser, websider og andet ved hjælp af near field communication (NFC); integration med det sociale netværk Google+ lader brugerne gruppevideochatte med deres forskellige netværk af venner.

Selvom Apples iPad fuldstændigt har domineret tablet-markedet de sidste to år, så er en ny omgang af billige tablets begyndt at komme på markedet i den sidste måneds tid, ført an af Amazons populære Kindle Fire, der kører Android.

Amazon hævder, at Kindle Fire har været "det mest succesfulde produkt, vi nogensinde har lanceret," og Barclays analytiker Anthony DiClemente estimerer, at Amazon solgte 5,5 millioner enheder af Kindle Fire alene i det første kvartal efter lanceringen.

Disse tal blegner dog sammenlignet med iPad, som Apple ifølge DiClementes estimat solgte i 13 millioner eksemplarer i fjerde kvartal 2011.

Denne artikel stamer fra Computerworld News Service. Oversættelse:Thomas Bøndergaard.


Læs også:
Så god er Asus Transformer Prime

Sværm af tablet-nyheder fremtvinger stort prisdyk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren