IT-giganter satser på nordjysk mobil-hosting

Et ventureselskab fra Silicon Valley har sammen med HP, Deutsche Bank og Cisco pumpet tæt ved en kvart milliard kroner i det aalborgensiske selskab End2end. Virksomheden, der har den tidligere tekniske direktør hos Sonofon, Tage Rasmussen, i bestyrelsen, har brugt pengene på et pan-europæisk center, hvor mobilselskaber kan få drevet deres indholdstjenester.

Den nystartede nordjyske virksomhed End2end har siden sidste sommer fået tilført tæt ved en kvart milliard kroner.

Pengene er kommet fra blandt andre Cisco, Deutsche Bank, Hewlett-Packard og venture-grenen af selskabet Draper Fisher Jurvetson.

End2end har dog brugt hver en krone - og flere til - på at opbygge et teknologicenter, hvor kunderne, der blandt andet tæller en række mobiloperatører, kan få hostet, drevet og serviceret deres indholdstjenester.

Siden etableringen af selskabets hovedkontor i Aalborg i 2000 har virksomheden således indkasseret et samlet underskud på over 350 millioner kroner.

Halvdelen fyret

Som konsekvens heraf er medarbejderantallet blevet halveret til omkring 40, og selskabets aktiviteter samlet under et tag i Aalborg, hvor Søren Ravn netop er blevet ansat som administrerende direktør.

- Det er selvfølgelig ret let for mig at komme og sige, at der er blevet brændt for mange penge af, men det mener jeg faktisk, der er. Jeg er nok af den opfattelse, at hvis et startup får for mange penge i starten, er der også en stor risiko for, at man kommer til at bruge dem, siger Søren Ravn.

Han oplyser, at udbygningen af teknologicentret er fuldt ud på plads, og at End2end forventer at gå i nul i løbet af 2004.

Omsætningen skal blandt andet komme fra mobiloperatører, producenter af terminaler, og leverandører af mobile indholdstjenester.

Blandt andet kan End2end formidle betalingen mellem mobiloperatørerne og de selskaber, der udbyder de nye indholdstjenester.

Slut med yderligere kapital

Desuden tilbyder den nordjyske virksomhed mobiloperatører at hoste, drive, designe, og vedligeholde de portaler, operatørerne opretter for at sælge de nye mobiltjenester til slutburgerne.

- Med den seneste kapitalrunde på godt 75 millioner kroner har vi sikret os den fornødne kapital til at føre vores forretningsplan ud i livet. Vi skal ikke ud og have yderligere kapital, med mindre vi på et tidspunkt ønsker at vokse ved at købe yderligere op, siger Søren Ravn.

Han henviser til, at End2end tidligere på måneden købte SMS-divisionen af tyske Brodos, og derved øgede omsætningen markant.

Officielt er det danske hovedkontor en filial af et engelsk selskab, hvor Søren Ravn også sidder i chefstolen. Den tidligere sonofon-direktør Tage Rasmussen er som medejer med i bestyrelsen for det engelske selskab.

På kundelisten hos End2end findes selskaber som Vodafone, Orange, Nokia og Tage Rasmussens tidligere arbejdsgiver Sonofon, der tidligere på måneden lancerede portalen E-go, som er blevet til i samarbejde med End2end.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere