Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech (K), optræder som tegneseriefigur i en flash-animation på Frederiksberg Kommunes nye hjemmeside.
Frederiksborg Kommune betegner animationen som et forsøg på at lave en utraditionel og uhøjtidelig velkomst, men borgere, som TV2 Lorry spurgte torsdag, fandt det for poppet.
Mads Lebech er Store Mads i den lille Flash-film, som skal vise borgerne, hvor let det bliver, når de kan bruge selvbetjening på Frederiksbergs ny hjemmeside.
- Jeg bliver næsten helt forpustet over alt det, man kan lave hjemme fra sofaen, siger tegneserie-Mads i filmen.
Trods kritikken finder Mads Lebech animationen helt på sin plads.
- Den selvhøjtidelige holdning, som man kan have som politiker, må vi nogen gange skrælle af, siger Frederiksberg-borgmesteren til TV2 Lorry. (hkc)
Relevant link