Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen.

Mysterium: Ingen ved om Nokias topmobil sælger

Nokias nye topmobil kommer nu til Danmark, men det er et stort mysterium, hvordan den har klaret sig i andre europæiske lande.

Torsdag eller fredag lander Nokias nye topmobil, Lumia 800, i de danske butikker.

Mobilen er blevet udråbt som Nokias forsøg på et comeback i toppen af smartphone-markedet, hvor selskabet har haft det svært, men er det nu også en telefon, som danskerne vil tage til sig?

Telefonen har siden november været til salg i seks andre europæiske lande, og salgstallene her kan måske afsløre, hvor vellykket comebacket er.

Men det er et større mysterium, hvordan Lumia 800 har klaret sig, fortæller aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

"Det er nok mest gætterier, indtil Nokia selv siger et eller andet," fortæller han.

Solgt i seks lande

Lumia 800 ramte de hollandske, tyske, britiske, franske, italienske og spanske butikker i november.

Fra Holland, Tyskland og Frankrig er der fra nogle teleselskaber og salgspartnere kommet meldinger om, at telefonen har toppet salgslisten.

"Det er en indikation af, at det går okay med salget," siger Morten Imsgard.

Billedet er dog mudret trods meldingerne.

"I England har det lydt fra kilder, at salget har været meget skuffende, og at Nokia opnåede en utrolig lille andel af julesalget," fortæller han.

Venter på salgstal

Nokia selv har ikke oplyst nogen salgstal, og tidligst torsdag den 26. januar, når det finske selskab kommer med årsregnskab, vil der komme tal på bordet.

Der er hos analytikerne vidt forskellige forventninger til salget af Lumia 800 i 2011.

Morten Imsgard forventer et salg på omkring en million eksemplarer, men andre analytikeres forventninger spænder mellem et par hundrede tusinde til to millioner.

"Det her afspejler meget godt, at det her er Nokias forsøg på et comeback, og det er nu engang lidt sværere at vurdere end business as usual," forklarer han.

Sydbank-analytikeren fortæller, at investorerne i disse dage holder øje med hvert enkelt pip, der kommer fra en Nokia-medarbejders mund. Ikke mindst om Lumia 800-salgstallene.

"Hele prissætningen af Nokia på børsen er i øjeblikket styret af indikationer af, hvordan det går (med Lumia 800's salgstal, red.)," siger han.

Morten Imsgard vurderer, at det formentlig er derfor, at Nokia er forsigtige med at melde noget som helst ud om salgstallene.

Har en enkelt analytiker andre forventninger end de offentliggjorte salgstal, kan der hurtigt sprede sig en negativ historie - også selvom salgstallet skulle opfylde Nokias egen forventning, fremhæver analytikeren.

Lumia 800 bliver den første Nokia-telefon i Danmark med Windows Phone.

Læs også: Test: Så god er Nokias nye topmobil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere