Hitachi på dansk erobrings-togt

Storageproducenten Hitachi Data System er gået på jagt efter danske partnere, som kan hjælpe til at vinde flere kunder blandt de mange mindre og mellemstore virksomheder.

Den danske afdeling af Hitachi Data Systems satser på markedet for små og mellemstore kunder. Den japanske storage-leverandør er derfor gået på dansk erobringstogt.

Strategien er endnu på fosterstadiet, men ifølge den administrerende direktør for Hitachi i Danmark, Jørgen Kjærgaard, er de små og mellemstore kunder vejen frem mod yderligere vækst.

- Vi har klart set, at det er det marked, vi kan ekspandere på, så der vil vi gerne ind og have større markedsandel, for vi har næsten ingen i dag, siger direktøren.

90 procent fra store virksomheder

Hitachi opdeler det danske storage-marked i kunder med store datacentre og små og mellemstore virksomheder (SMB). Ifølge Jørgen Kjærgaard stammer 90 procent salget fra high-end-markedet, og der er kun få kunder mellem landet største virksomheder, som han mangler at få ind i folden.

Første prioritet er stadig at fastholde den markedsandel, men skal omsætningen vokse betydeligt, skal der kapres kunder blandt de små og mellemstore virksomheder.

Vejen til målet går gennem samarbejde med andre forhandlere.

- Vi har tidligere prøvet at komme ind på SMB-markedet, men lige så meget succes vi har haft på high end-markedet, lige så stor mangel på succes har vi lidt under på SMB-markedet. Vi forstår ikke det marked godt nok. Derfor er vi på jagt efter store forhandlere, som vil gå ind sammen med os, siger Jørgen Kjærgaard.

Han peger på mulige samarbejdspartnere som WM-data og Ementor, men understreger, at der ikke deciderede forhandlinger i gang.

Hitachi-direktøren vurderer det såkaldte SMB- marked til at være fire gange så stort som high end-markedet. Ifølge direktøren sidder Hitachi i dag på over halvdelen af markedet for storage-systemer til store virksomheder, men kun på en tyvendedel af markedet i de små og mellemstore virksomheder.

Genansætter ikke

Hitachi i Danmark aflagde for nylig årsregnskab, hvor både omsætning og overskud er steget. Bundlinjen viser et plus på 4,2 millioner kroner ud af en omsætning på 164 millioner kroner.

Hitachi Data Systems A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Omsætning164,3156,7
Resultat af primær drift (EBIT)4,20,7
Resultat før skat 6,22,6
Resultat4,22,6
Egenkapital31,123,8
Antal ansatte4450
Men selskabet er ikke gået ram forbi i de hårde tider i IT-branchen, og antallet af ansatte er gået fra 50 til 44.

- Vi er ikke sluppet helt uden om at skære, så hvis folk rejser, genansætter vi ikke. Og sådan vil det også være i år. Jeg har vanskeligt ved at se, at opsvinget er kommet til Danmark, og vanskeligt ved at se, at det er på vej, siger Jørgen Kjærgaard.

Hitachi i Danmark forhandler både storage-hardware og software til administration af storage. I dag henter virksomheden en tiendedel af omsætningen ind via software, men det er målet, at det skal stige til 20 procent inden 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.