Eurotrust-direktør går efter købs-forsøg

Eurotrust Netvaultings administrerende direktør går, blandt andet fordi navnet på koncernens administrerende direktør, Aldo Petersen, belaster virksomheden. De to kunne ikke blive enige om købe Netvaulting fri af Eurotrust. To ansatte fik sparket i samme omgang.

Sigtelsen mod administrerende direktør i Eurotrust, Aldo Petersen, for medvirken til mandatsvig i forbindelse med handel med Eurotrust-aktier blev for meget for administrerende direktøri datterselskab Eurotrust Netvaulting, Jesper Matthiesen.

Anklagerne er en af årsagerne til, at han nu har sagt sin stilling op i selskabet og umiddelbart efter frembragte ønske om at købe Netvaulting fri af Eurotrust, hvilket dog gik i vasken.

- Min vurdering gik på, at Netvaulting skulle løsrives fra Eurotrust og have en ny ejerkreds, og vi ville gerne lave et management buy-out. Det var blandt andet, fordi det, især i forhold til store kunder, var et problem, at Aldo Petersen bliver forbundet med virksomheden, siger Jesper Matthiesen.

Synspunktet forklarer han med, at nogen kunder ikke ønsker at blive forbundet med Aldo Petersen, inden der er afklaring på beskyldningerne mod ham og overblik over mulige konsekvenser for Eurotrust.

Aldo Petersen uforstående over for begrundelsen

Aldo Petersen stiller sig uforstående over for den forklaring.

- Det kan da givet være, at det forholder sig sådan, fordi jeg er eksponent for virksomheden. Men det er jo ikke nogen nyhed, og det kan undre mig, at Jesper Matthiesen ikke tænkte sådan for halvandet år siden, siger han og udtrykker irritation over, at sagen bliver ved med at spøge.

Postyret omkring Aldo Petersen startede, da Bagmandspolitiet præsenterede ham Eurotrusts formand, Karoly Nehmet, for sigtelsen tilbage i februar 2002. Men der er endnu ingen afklaring på, om der også bliver rejst tiltale. Begge to nægter sig skyldig.

I april trak Arla Foods sig ud af ejerkredsen og bestyrelsen i Eurotrust Netvaulting, fordi koncernen ikke ønskede at have medarbejdere involveret, hvis der skulle opstå sager, som kunne skade Arla.

- Ville købe for en slik

Overtagelse af Netvaulting, der specialiserer sig i internettjenester, som giver mulighed for sikring af data, strandede ifølge Matthiesen på "procent-fnidder". Eurotrust ønskede en pris, som betød, at han kun havde penge til for lille en andel i forhold til den øvrige ejerkreds.

Aldo Petersens udlægning lyder:

- Når han kun ville overtage for en slik, ville vi ikke være med. Derfor blev han opfordret til at gå andre veje, og det valgte han så at gøre.

I samme omgang blev teknisk chef Henrik Hansen og sælger Vivi Soelberg fyret. Sammen med Jesper Matthiesen var de meget involverede i ønsket om et management buy-out.

- Der er ingen tvivl om, at de blev fyret, fordi de var tæt på mig, hvilket var helt unødvendigt, siger Matthiesen.

- Forsøgte at presse os
Han afviser dermed Aldo Petersens påstand om, at Matthiesen bad om at få dem fyret for at få dem med i sit nye selskab, B4Restore, der bygger på hans rettigheder til Netvaulting-produktet Remote Reporting.

Aldo Petersen mener dog samtidig ikke, de to fyrede havde noget at gøre i virksomheden.

- Den treenighed forsøgte at presse os som ledelse ned på en helt urimelig pris, hvilket umuliggør videre samarbejde, siger han.

Efter Jesper Matthiesens farvel overtager daglig leder i Eurotrust, Brian Mertz Pedersen, posten som administrerende direktør i Netvaulting, indtil en afløser er fundet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.