Artikel top billede

Vild download-vækst kan ikke redde musikindustri

Et voldsomt stigende musiksalg via digitale kanaler kan ikke bremse den nedtur, som musikindustrien er ude i. Industrien selv er ikke sen til at udpege syndebukke.

Læs også:

Pirat-politikere vil blokere EU-lov om copyright

Ekspert: EU-dom åbner ikke for adgang til Pirate Bay

Trods en stigning i salget af den digitale musik på hele 24 procent i 2011 viser salgstallene fra det britiske musikmarked, at der er lang vej til fordums dundrende salgssucceser.

Samlet røg antallet af solgte albums ned med seks procent, og her var CD-salget det store negative lokomotiv, der med et 13 procent mindre salg i forhold til 2010 havnede på 86,2 millioner diske.

Som et plaster på de blødende sår kunne de britiske musikfolk glæde sig over, at der blev downloadet 26,6 millioner digitale albums - hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til sidste år.

Og sammenlignet med 2007, så blev der i 2011 downloadet 20 millioner flere albums end for blot fem år siden.

Det skriver BBC.

Piraterne er syndebukkene

På trods af et kraftigt stigende, digitalt albummarked peger den britiske musikindustri, BPI, på, at pirater stjæler musikbranchens markedsandele.

"Mens andre lande tager positive skridt mod at beskytte deres kreative brancher, så har vores regering været for sløv til at gøre noget ved piraterne, samtidig med at ophavsretten svækkes til fordel for de amerikanske teknologi-giganter," siger BPI's administrerende direktør, Geoff Taylor, ifølge BBC.

Han understreger, at det britiske musikmarked allerede nu halter efter Tyskland.

"Hvis der ikke bliver gjort noget handlekraftigt i 2012, så vil musikinvesteringerne falde igen og føre til et kreativt slag, der vil fjerne jobs," lyder det fra Geoff Taylor.

Ændring i musikvanerne 

Årets musiksalg fra de britiske øer afslører samtidig, at alt måske ikke er helt uden håb for musikbranchen.

For digitale salgsplatforme som iTunes og Amazon har betydet en stor salgsfremgang for single-markedet, der for fjerde år i træk er på fremmarch.

I dag står det digitale salg for 99 procent af markedet, og antallet af solgte singler er steget fra 86,6 millioner i 2007 til 177,9 millioner i 2011 - altså mere end en fordobling på fem år.  

På det danske musikmarked har det digitale album- og singlesalg også bidt sig solidt fast med en omsætning på 123 millioner kroner i 2009, hvilket lå på et rungende 0 kroner i 2005.

Til gengæld er det samlede musiksalg i samme periode dalet med 83 millioner kroner.

Læs også:

Pirat-politikere vil blokere EU-lov om copyright

Ekspert: EU-dom åbner ikke for adgang til Pirate Bay




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere