Artikel top billede

Firefox 9 er klar

Den nye browser-version skulle være 30 procent hurtigere til at afvikle Javascript-kode.

Så er der igen kommet en ny version af Firefox-browseren. Den nye version 9 ligger allerede klar på Mozillas FTP-server, selvom den officielt først bliver frigivet onsdag. Den vigtigste nyhed er en optimeret Javascript-motor, som skulle være 30 procent hurtigere end den gamle version. Det passer med målinger som Extremetech har foretaget.

Denne hastighedsforbedring skyldes at Javascript-motoren Spidermonkey nu bruger det såkaldte Type Inference, hvor motoren genererer type-informationer for de variabler, der bruges i Javascript-programmer. Mozilla mener ligefrem at Javascript-kode nu kan afvikles helt op til 50 pct. hurtigere på nogle sites.

Javascript bruger dynamiske typer, og det betyder at compileren skal generere kode for alle typer som variablerne kan bruge, hvilket gør koden langsommere i forhold til et sprog med statiske typer, som Java.  Type Inference skal løse dette problem ved at analysere koden og finde frem til variabel-typerne.

Mozilla-udvikler Brian Hackett fortæller at alle kommende Firefox-projekter bygger på denne slags analyse af koden. Med Ion Monkey, den næste generation af Mozillas JIT (Just In Time) kompiler, satser man på at kunne opnå den samme ydelse som Java.

Der er flere andre nye funktioner i Firefox 9, herunder en eksperimentel understøttelse for fuldskærms-API'en fra W3C, nye CSS-elementer, Javascript-adgang til Do-Not-Track headeren og en bedre tilpasning til Mac OS X 10.7 (Lion).

Firefox 9 kører både under Windows, Linux og Mac.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere