Artikel top billede

It-bøvl pynter kommune-regnskab med halv milliard

Kommunes prognose-regnskab blev forbedret med en halv milliard kroner. Desværre skyldtes det en it-fejl.

Læs også:

Kommuner pumper 300 millioner kroner i nye ERP-løsninger

Hos Solrød Kommune fik man allerede tilbage i begyndelsen af 2010 det nye KMD Opus-system til håndtering af kommunens økonomi.

Men dokumenter, som Computerworld har fået aktindsigt i, viser, at implementeringen langt fra er forløbet gnidningsfrit.

Faktisk viser et referat fra 29. april 2011 - godt et år efter opstarten - at listen over fejl fortsat er lang.

Blandt andet er der "problemer med, at løn ikke beregnes i fremtidigt regnskab." 
 
"Solrød har cirka en halv milliard i overskud i 2011 på grund af dette," fremgår det af referatet

På listen over fejl og problemer fremgår det også, at "Sjette ferieuge beregnes ikke" og at "pension bliver stadig ikke afregnet korrekt." 

Nogle fejl er over et år gamle.

"Solrød har 24 til 31 åbne fejlsager. En del tilbage fra maj 2010," fremgår det af referatet fra 2011.

Du kan læse hele møde-referatet sidst i denne artikel. Klik her.
 
Drøfter kompensation
Parterne har undervejs også drøftet kompensation til kommunen som følge af problemerne.

Et halvt års tid efter opstarten fremgår det af en redegørelse fra KMD til kommunen:

 "...at KMD er erstatningsansvarlig for de eventuelle direkte økonomiske tab, som Solrød Kommune måtte lide som følge af væsentlige mangler i KMD's ydelser, som alene skyldes KMD."

Både i oktober og december 2010 drøftes konkrete beløb.

På dette tidspunkt står det dog ikke klart, om fejlene skyldes it-systemet eller indtastningsfejl.

I ét tilfælde var det økonomiske tab 394.189 kroner, hvor det lykkes Solrød Kommune at få reddet de 291.095 kroner, så det reelle tab udgør 103.094 kroner.

Men af et referat fra et styregruppemøde i december fremgår det, at kommunen forventer at "...at KMD
yder en større kompensation end det reelle tab." 

Det fremgår ikke af det tilsendte materiale, hvor stor en kompensation KMD har måtte betale kommunen.

SAP i Tyskland

Problemerne har imidlertid været så store, at KMD undervejs har set sig nødsaget til at kontakte samarbejdspartneren i Tyskland, SAP.

KMD Opus er da også it-selskabets nyeste produkt på området, der erstatter det gamle KMD ØS. 

Læs kommentar fra Solrød Kommune og KMD senere her på Computerworld.dk.

Læs også:

Kommuner pumper 300 millioner kroner i nye ERP-løsninger

Mail: Her er listen over problemer

Uddrag fra mail den 9. maj 2011:

---

Status på fejlsager fra KMD

Generel status (der åbnes flere end der lukkes)

... 

Niels Høpner (personaledirektør i Solrød Kommune, red.) indledte med baggrunden for mødet. Solrød oplever stadig problemstillinger, som gør at de ikke kan overgå til alm drift pt. Solrød Kommune vil gerne i alm. drift hurtigst muligt."

...

Status på løn generelt:
1. NN har eksempler på en henvendelse til KMD´s service som det tager 8-10 timer at få igennem.
2. Solrød har 24 til 31 åbne fejlsager. En del tilbage fra maj 2010
3. Gennemløbstiden er for lang
4. Fejlsager bliver ikke meldt tilbage, når de er løst
5. Fraværslister, som er specielt designet til Solrød, skulle leveres 20/4, bliver først leveret 5/5 pga. påsken. Solrød mener ikke det er ok. Derudover er der behov for at kigge på fraværslister for deentrale brugere.
6. Afstemningsprocessen, mente Solrød vi havde lovet at løse. Vi leverede bare en primo/ultimo soldo. Det er ikke hvad Solrød havde forventet. Pension bliver stadig ikke afregnet korrekt.
7. Solrød synes ikke de har fået den ydelse de var lovet
8. Problemer med snitflade INDO1, men at løsning på sagen er sat i proces

Status økonomi styring generelt:
1. Problemer med at løn ikke beregnes i fremtidigt regnskab
Solrød har ca. 1/2 mia i overskud i 2011 pga. dette
2. 6. ferie uge beregnes ikke
3. Driftforstyrelser i rollebaseret indgang. Svartider er dog ik
4. Design i rapporter er ikke ok. Niveauer virker ikke
5. Vejledninger er alt for tekniske
6. Opus løn budget er ikke ok - LBM kunne bruges
7. Store problemer med den daglige brug af systemet"

Kilde: Mail af 9. maj 2011 med dagsorden (og referat) fra møde afholdt den 29. april 2011 mellem ledere fra Solrød Kommune og KMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere