Artikel top billede

Foto:Scanomat.com (Foto: Scanomat)

Dansk firma laver smartphone-styret kaffemaskine

Er du koffein-junkie? Her er et "musthave" til kontoret.

Danske Scanomat er en af verdens største producenter af kaffemaskiner til virksomheder, men mange kender måske bedst virksomheden for de store og lidt kedelige kaffeautomater, der står i mange kantiner.

Nu har virksomheden fra Nordsjælland dog præsenteret, hvad der må være en af verdens frækkeste og mest moderne kaffemaskiner.

Maskinen hedder Top Brewer, og når du skal have dit koffein-boost, behøver du ikke trykke på en masse komplicerede knapper. I stedet betjener du maskinen via en app til iPhone eller iPad.

Kan også betjenes via lcd-skærn

Vi ved ikke, om det i fremtiden vil blive muligt at betjene maskinen via en app til Android eller andre smartphones, men heldigvis kan folk, der ikke ejer en Apple-gadget, bestille deres kaffe via maskinens medfølgende LCD-touch-skærm.

Top Brewer skiller sig desuden ud ved at være en usædvanlig smuk kaffemaskine. Først og fremmest fordi det meste af maskinen er skjult under det bord, hvor den er installeret.

Det eneste synlige er den aluminiumshane, der spytter kaffen ud, en rist til at opfange spildt kaffe og det touch-baserede betjeningspanel, der er skåret ind i bordpladen ved siden af kaffe-hanen.

Indbygget mælkeskummer

Sværger du til caffè latte og andre mælke-baserede kaffedrikke, vil du måske bemærke, at der ikke er nogen mælkeskummer synlig på billederne af Topbrewer. Men fortvivl ikke - mælkeskummeren er indbygget i spidsen af selve kaffehanen.

Top Brewer er ifølge Scanomat selvrensende og kan producere fire kopper kaffer i minuttet, så køen ved kaffemaskinen om morgenen ser ud til at kunne afvikles relativt hurtigt.

Maskinens pris kendes ikke, men helt billig er den næppe.

Læs også:
Her er de fedeste kaffemaskiner til dit kontor




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere