Artikel top billede

Ny software måler om Photoshop har gjort dig smuk

Kære Photoshop - hvem er den smukkeste i det ganske land?

I gamle dage skulle man bruge timer foran spejlet for at blive pæn - i dag kan det klares med et par klik i Photoshop. Det er en kendt sag at mange af de flotte billeder i modeblade og kosmetik-annoncer er forsynet med et tykt lag digitalt make-up. Nu har en professor fra universitetet i britiske Dartmouth udviklet et program, som skulle være i stand til at måle hvor meget et givent billede er blevet manipuleret.

Lovgiverne i flere europæiske lande har ligefrem krævet at digitalt manipulerede billeder skal mærkes. Men professor Hany Farid mener at det er for simpelt, hvis man blot skelner mellem et originalbillede og et behandlet fotografi. Der er trods alt stor forskel på at lave et par små korrektioner og så et digitalt indgreb, der fuldstændig forandrer personens udseende.

Sammen med en studerende har han udviklet et softwareværktøj der tildeler hvert billede en score mellem 1 og 5 - hvor 1-tallet repræsenterer små ændringer og 5 betyder at der er foretaget meget store manipulationer.

Hans forskning bliver beskrevet i New York Times og man kan se eksempler på billedmanipulationer på hans egen hjemmeside.

Forskeren har "trænet" sit program med billeder fra professionelle fotoredigerings-firmaer og samtidig rekrutteret en stor gruppe af testpersoner, som skulle sammenligne før- og -efter-billeder og placere dem på skalaen fra 1 til 5.

Han advarer om at der er en tendens til at gå helt amok med Photoshop, indtil resultatet ikke har meget til fælles med det oprindelige motiv.

"Du retter en ting, så en anden, og snart ender du med et billede af Barbie," som han siger.

I USA har American Medical Association opfordret annoncører til at holde sig tilbage med at bruge manipulerede billeder som skaber urealistiske forventninger til kroppens udseende. Det frygtes at falske billeder af supertynde modeller kan føre til spiseforstyrrelser og anoreksi hos unge piger, der jagter et kropsideal som altså kun findes i Photoshop.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere